Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Tredages-feber: Her er symptomerne på en af de klassiske børnesygdomme
Tredages-feber, erythema subitum eller roseola infantum er en af de mest klassiske børnesygdomme. Se symptomer på Tredages-feber her.
Tredages-feber, erythema subitum eller roseola infantum er en af de mest klassiske børnesygdomme. Se symptomer på Tredages-feber her.

Tredages-feber: Her er symptomerne på en af de klassiske børnesygdomme

Tredages-feber er en af de typiske børnesygdomme og kaldes også erythema subitum eller roseola infantum. Klassiske symptomer på Tredages-feber er feber – ofte over 40 garder – ondt i halsen og forkølelse.

Dette er en artikel, der handler om børnesygdommen Tredages-feber. Du kan blandt andet læse om symptomer på Tredages-feber og hvad man som forælder kan gøre, hvis ens barn får sygdommen. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.

Tredages-feber er en af de typiske børnesygdomme og kaldes også erythema subitum eller roseola infantum. Andre børnesygdomme der ofte forekommer er: Hånd-fod-mund-syge, skarlagensfeber, skoldkopper, lussingesyge, kighoste og RS-virus.

Hvad er tredages-feber?

Tredages-feber er en infektionssygdom, der rammer børn. Det er en mild sygdom, som man kun kan blive ramt af en gang i livet.

Det vigtigste symptom er feber, som kommer meget pludseligt og kan være over 40 grader. Barnet kan også få forkølelse-symptomer som ondt i halsen og kan virke omtåget.

Normalt falder feberen på tredjedagen, og det er derfra sygdommen har fået sit navn. Når feberen begynder at falde, får barnet et udslæt. Det starter på brystet og breder sig herefter til resten af kroppen. Det er kun sjældent at udslættet rammer ansigtet. Efter et par dage er udslættet også væk.

Udslættet består af meget små lyserøde pletter, der forsvinder når man trykker på dem med en finger. Det er i modsætning til de pletter, man får ved hjernehindebetændelse.

Da feberen kommer meget pludseligt, får barnet ofte også feberkramper. Kramperne skyldes temperaturstigningen og ikke sygdommen. Når udslættet er helt væk er barnet rask. Det sker på fjerde eller femte dagen.

Hvad kan man som forældre gøre?

Når dit barn får tredages-feber kommer den høje feber hurtigt, og barnet risikerer derfor at få feberkramper. Det er derfor en god ide at sørge for, at tage tøjet af dit barn, så det kan slippe af med varmen, og ikke pakke barnet ind i dyner og tæpper.

Forældre skal også sørge for at barnet får rigeligt at drikke. Hvis barnet tisser normalt, betyder det, at det får nok væske. Der er ingen behandling for tredages-feber, men paracetamol som Panodil, Pamol eller Pinex kan sænke feberen.

Det er oftest børn mellem et halvt og tre år, der rammes af sygdommen. Ved to års alderen har langt de fleste allerede haft sygdommen. Den smitter meget nemt gennem luften via dråber fra nys og host.

Der kan gå op til 15 dage, fra barnet er smittet til feberen kommer. Tre-dages-feber smitter fra feberen kommer og indtil udslættet er væk.

Se mere om de andre typiske børnesygdomme, man som forælder skal være opmærksom på:

Kilde:  min.medicin.dk & sygebørn.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *