Langsynet kaldes presbyopi, hvis det opstår, efterhånden som vi har rundet de fyrre. Her får du forklaringen på, hvorfor vores syn ændrer sig.
Langsynet – os, der er over fyrre, kender det. Før kunne vi læse en bog eller se på vores telefon uden problemer.
Ganske langsomt begyndte bogstaverne at blive mere udflydende, og de virkede mindre. Vi blev nødt til at forstørre teksten på telefonen og holde en bog med strakt arm for at kunne læse den.
Efterhånden går det op for os, at vi bliver nødt til at købe læsebriller. Vi er blevet langsynet. Hvorfor, kan du læse om her.
Øjet bliver mindre elastisk
Lægebetegnelsen for den langsynethed, vi får med alderen, er presbyopi. Den tilstand skyldes, at linsen i øjet bliver mindre elastisk med årene – akkurat som vores hud. Den stivner og bevæger sig ikke længere alt efter, om vi skal se langt eller kort.
Når linsen er stiv, får vi sværere ved at skifte blikket fra fjerne afstande til nære. Øjnene er ikke længere fleksible, og Øjenforeningen skriver ligefrem, at man kunne kalde tilstanden for stivsynethed.
Både briller og kontaktlinser med glidende overgang kan hjælpe os til at se skarpt, men generelt vil vi langsomt få brug for højere styrke frem til, vi er i slutningen af 50’erne.
Hvem bliver langsynet?
Det korte svar er: Alle. Mellem de skarpe hjørner, fra 40 til 50 år, vil alle begynde at opleve, hvordan de ser skarpt, når de kigger langt og uskarpt, når de ser på noget, der er tæt på.
Folk, der er nærsynet, bliver også langsynet. Det lyder mærkeligt, men ikke desto mindre er det sandt. Man kan godt have begge tilstande på en og samme tid.
Før i tiden blev presbyopi kaldt for gammelmandssyn. I dag er tilstanden kendt som alderssyn, da den rammer alle køn. Og da vi ikke kan gøre noget for at forebygge eller undgå det, kan vi lige så godt finde fred med, at vi trods alt kan se – langsynet eller ej.
Læs også: Sådan undgår du trætte øjne.
Kilder: Øjenforeningen, sundeøjne.dk.
