10.000 skridt er blevet målet for, hvor mange skridt vi skal gå om dagen for at reducere sygdomsrisici, men så meget behøver vi ikke gå.
Hvor mange skridt skal vi gå om dagen for at sænke risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes, højt blodtryk og i værste fald død? Det har længe været en populær tanke, at vi skal op på 10.000 skridt. Det vil sige mellem 6,4 og 8 km alt efter benlængde.
Det kan være svært at nå det mål for mange mennesker, særligt hvis de har stillesiddende arbejde eller en travl hverdag med børn.
Men der er heldigvis studier, der peger på, at vi ikke behøver at nå op på det runde tal for at reducere risikoen for sygdom og død.
Halvdelen kan også gøre det
En undersøgelse fra Harvards Department of Epidemiology viste, at risikoen for en for tidlig død faldt til 40 procent blandt kvinder over 70 år, hvis de gik ca. 4.400 skridt om dagen sammenlignet med at gå 2.700 skridt.
Risikoen faldt yderligere ved 5.000 skridt, men ved 7.500 skridt begyndte kurven at flade ud. Meget forenklet sagt, så var der ikke samme signifikante helbredsmæssige fordele efter de 7.500 skridt.
Hvor mange skridt skal vi så gå?
I følge professor I-min Lee, der var ledende professor på studiet, er 7.000 til 8.000 skridt dagligt de magiske trin.
Det betyder ikke, at vores daglige gåtur behøver at nå op på så mange skridt, for tallet inkluderer også vores skridt i supermarkedet, til og fra bussen eller på arbejdet.
Få pulsen op
Sundhedsstyrelsens anbefaler, at voksne mellem 18-65 år er fysisk aktive med moderat til høj intensitet mindst en halv time dagligt. Det kan være en gåtur i rask gang, hvor du bliver lettere forpustet.
To gange ugentlig af mindst 20 minutter pr. gang bør vi være fysisk aktive med høj intensitet – det kan for eksempel være i fitnesscenteret, badmintonhallen eller svømmehallen.
Læs også: