Trætte øjne kender de fleste, der arbejder eller spiller i timevis foran en skærm. Her er et godt råd til at forebygge problemet.
Trætte øjne kan betyde, at du føler dig søvnig uden egentlig at være det. De kan også begynde at svie eller blive helt tørre.
Så det er en tilstand, vi lige så godt kan forebygge, når vi sidder foran skærmen – uanset om det er på en smartphone, tablet eller computer.
Øjnenes muskler bliver nemlig trætte, når de hele tiden fokuserer på noget, der er tæt på, og det gælder ikke mindst skærme. Der er ligefrem et ord for det: Computer Vision Syndrome.
Kig væk og blink
Så her er et godt tip til dig, der bruger mange timer foran en skærm uden at holde pauser. Det er kendt som 20-reglen og anbefales af optikere.
Du skal simpelthen kigge væk fra skærmen hvert tyvende minut og fokusere på noget, der er mindst 20 fod væk, mens du blinker 20 gange i træk.
De 20 fod skyldes naturligvis, at det er en amerikansk tommelfingerregel. De kan nogenlunde omregnes til seks meter.
Så altså: Pause hvert 20. minut, kig på noget, der er ca. seks meter væk, blink 20 gange i træk.
Den lille øvelse betyder, at de indre muskler i øjnene får slappet af, desuden hjælper det til at undgå tørre øjne.
Læs også