Alt Om Sundhed: Forside » Lægen skriver » Nikkelallergi – symptomer og behandling
billede til nikkelallergi
Nikkel er metal, der desværre kan udvikle nikkelallergi hos mennesker, og det rammer især kvinder. Foto: iStock.com.

Nikkelallergi – symptomer og behandling

Hvad er nikkelallergi og hvordan får man den væk? En del mennesker lider af allergi overfor nikkel, og her er de gode råd fra læge Carsten Vagn Hansen.

Nikkelallergi er den hyppigste form for kontaktallergi. 18% af kvinder har nikkelallergi i større eller mindre grad.

Øresmykker er nok en væsentlig del af forklaringen på, at der er mange flere kvinder end mænd, der får nikkelallergi. Hyppigheden hos mænd er kun ca 1%.

Det er ikke metallet i sig selv, man bliver allergisk overfor, men en kombination af metallet og protein i hud og slimhinder som opstår, når nikkel kommer i kontakt med dem.

Nikkelallergikere har 30-50% risiko for senere at få håndeksem.

Man kan ved hjælp af MELISA-testen afsløre, om der er tale om allergi over for metaller. Man kan læse mere om denne test her på melisa.org.

Læs også: Hvad er antioxidanter? Få lægens svar og gode råd

Hvor findes nikkel?

Det er næsten umuligt at fremstille metal uden nikkel i, i hvert fald kedler og andre køkkenredskaber.

Og der er også nikkel i vores mad, især i boghvede, havregryn, kakao og chokolade, klid og fuldkornsprodukter, mandler og nødder, solsikkekerner, sojabønner og –mel samt bælgfrugter som bønner og ærter.

Madens indhold af nikkel betyder dog normalt ikke så meget. Og vand indeholder nikkel, især det første, der kommer ud af vandhanen, når man åbner.

Her kan der være op til 50 gange mere nikkel, end der må være.

Metalbelastning kan som nævnt være en betydelig medvirkende faktor, og den mistanke er blevet fremført, at tungmetalbelastning fra amalgamtandfyldninger kan være en årsag til lidelsen.

Læs også: Lægen svarer: Hvad er tvangstanker og OCD?

Sådan tester du for nikkel

Der findes en test, der kan afsløre, om der er nikkel i fx et smykke eller andet metal. Den hedder dimethylglyoximtesten.

Man bruger dels dimethylglyoxim 1% i alkohol, og dels 10% ammoniakvand. Man drypper to dråber af hver på en vatpind og gnider denne mod den ting, der skal undersøges.

Kommer der en lyserød farve på vatpinden i løbet af få sekunder, betyder det, at der frigøres tilstrækkeligt nikkel fra tingen til, at der kan opstå allergi.

Testen koster ca. 80 kroner, men der er til mange undersøgelser i den. Det kan godt betale sig for unge og andre, der får lavet huller i kroppen til smykker, at teste smykkerne for nikkel, før de sætter dem ind.

Læs også: Hvorfor bliver vi syge?

Hvordan får man nikkelallergi væk?

I nogen tilfælde kan man nedsætte kontakten med nikkel ved at metal-lakere fx vandhaner, synåle og andet.

Homøopatisk behandling har vist sig at kunne hjælpe nogen med nikkelallergi.

Det drejer sig om midlet SensiStop, som man skal dryppe i næsen tre gange dagligt i perioder.

Mod nikkeleksem med meget tør hud kan anbefales den gode Ledins Örtsalva (urtesalve).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *