Ondt i hovedet: Sådan opstår din hovedpine

Der findes mange former for ondt i hovedet – hovedpiner kan være kortvarige eller langvarige og kan medføre kvalme, opkast samt lyd- og lysfølsomhed.

Dette er en artikel om ondt i hovedet, hvordan det opstår og hvad der hjælper mod hovedpine. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.

Hører du til dem, der jævnligt får ondt i hovedet, så ved du også, at det nærmest kan være invaliderende. uanset om der er tale om en mild form for ondt i hovedet,d er bare ligger og ulmer, eller det er en dyb, bankende hovedpine, der gør, at du er meget påvirket af støj samt lyd- og lysfølsom.

Men hvordan opstår hovedpine egentlig – og kan du forebygge det?

Hvis du er en af dem, der “bare” får hovedpine hver weekend efter den ugentlige, heftige bytur – så har du tømmermænd. Og her er det nemt at forebygge: Du skal bare lade være med at drikke så meget alkohol.

Men har du jævnligt hovedpine uden at drikke alkohol, så er det strakt en meget mere kompliceret affære. Der findes nemlig mange former for ondt i hovedet.

Nogle – de milde – kan klares med en gang paracetamol i form af Panodil, Pamol eller Pinex. Andre skal der migræne-medicin til. Og så er der dem, der kræver helt andre midler.

Smerteimpulser

Det er smerteimpulser, vi oplever, når vi rammes af hovedpine. For inde i hjernen er der ingen nerveceller. Det er der der i mod i de smerteførende nervetråde, der går langs de store blodkar i hjernen. Og det er når disse aktiveres i form af udvidelse eller irritation, du mærker smerten i hovedet.

Derfor er det heller ikke nødvendigvis dér, hvor du registrerer smerten, at det gør ondt. Når du bliver sparket over benet – så er du ikke i tvivl om, hvor det er, det gør ondt. Hjernen er imidlertid ikke lige så godt til præcist at fortælle hvor smerten opstår. Derfor kan du sagtens få ondt i panden mens det i virkeligheden er inde i hovedet, noget er galt.

De forskellige typer af hovedpiner

Følgende typer af ondt i hovedet døjer vi blandt andet med:

• Migræne – varer typisk mellem 4 og 72 timer. Den sidder typisk ét sted i hovedet og virker som en pulserende smerte. Migræne kan variere fra moderat til svær og forværres typisk ved fysisk aktivitet. Ofte ledsages migræne af kvalme eller opkast samt lyd- og lysfølsomhed.
• Spændingshovedpine – Der er typisk tale om en dobbeltsidig hovedpine som føles trykkende eller strammende. Den kan variere fra mil til moderat af styrke og kan give ømme muskler. Karakteristisk ved spændingshovedpine er, at den ikke forværres af fysisk aktivitet og at man ikke rammes af lyd- og lysfølsomhed.
• Klyngehovedpine – Det er en meget kraftig hovedpine koncentreret omkring det ene øje. Det varer typisk mellem 15 og 180 minutter før et anfald aftager. Den kendes ligeledes som “selvmordshovedpine” eller “Hortons hovedpine” på grund af den voldsomme smerte. Symptomer ved klyngehovedpine kan desuden være at øjet bliver rødt og løber i vand, næsen løber eller stopper til samt rastløshed.
• Medicinoverforbrugshovedpine – MOH. Her har vi fat i en type af ondt i hovedet, som er blandt de aller sværeste at behandle. Den kræver nemlig et totalt stop for medicin i tre måneder.
• Trigeminus Neuralgi – her får man virkelig ondt i hovedet i form af stærke smertefulde jag i den ene side af ansigtet. Sygdommen stammer fra en eller flere af ansigtets tre hovednervegrene.
• IIH, idiopatisk intrakraniel hypertension. Der er tale om en ret sjælden form for ondt i hovedet der hovedsageligt rammer yngre overvægtige kvinder. Hovedpinen stammer fra et forhøjet væsketryk i kraniet og årsagen er ukendt.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen, Hovedpineforeningen, Videnskab.dk.