Alt Om Sundhed: Forside » Medicin » Paracetamol – hvad er det og hvordan virker det?
Paracetamol i form af eksempelvis Panodil, Pinex og Pamol viker mod milde smerter som hovedpine.
Paracetamol i form af eksempelvis Panodil, Pinex og Pamol viker mod milde smerter som hovedpine. Arkivfoto: Colourbox.

Paracetamol – hvad er det og hvordan virker det?

Paracetamol er det mest anvendte produkt til smertelindring. Her kan du se alt om bivirkninger, anvendelsesområder, hvordan det virker og hvor hurtigt din hovedpine eller anden smerte forsvinder.

Dette er en artikel om paracetamol, hvad det er og hvordan det virker. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.

Paracetamol kender vi i daglig tale som Panodil, Pamol og Pinex. Det bruges som et universelt middel mod svage smerter som eksempelvis hovedpine.

Samtidig er det feber-nedsættende og kan i kombination med eksempelvis morfin og kodein bruges mod stærke smerter efter et kirurgisk indgreb eller som smertelindrende hos kræftpatienter.

Paracetamol indtages som regel i form af enten tabletter eller som stikpiller.

Til børn findes der dog også de samme produkter i flydende form – eksempelvis Panodil Junior og Pinex Junior.

Sådan virker paracetamol

Paracetamol som Panodil, Pinex og Pamol virker smertestillende og febernedsættende.

Man kan anvende paracetamol mod svage smerter som eksempelvis hovedpine, tandpine, muskelsmerter, ledsmerter, menstruationssmerter samt for at nedsætte feber.

Når en muskel, et led eller andet væv beskadiges, frigøres der i vævet nogle stoffer, som fremkalder smerter og hævelse.

Panodil, Pinex og Pamol hæmmer de stoffer, der fremkalder smerte. På den måde kommer der færre smerteimpulser til hjernen.

Når sundhedsfagligt personale ofte anbefaler brug af Panodil, Pamol og Pinex hænger det sammen med at der normalt er ganske få bivirkninger ved denne form for smertestillende midler og derfor er paracetamol så udbredt.

Se også: Hvorfor bliver vi syge?

Kan give risiko for ADHD

Er du gravid, så skal du være ekstra påpasselig, når du tager smertestillende midler, som eksempelvis Panodil, Pamol og Pinex.

Helt generelt opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at gravide anvender så lidt medicin som muligt og at man ved milde eller kortvarige smerter under graviditet, vælger en ikke-medicinsk behandling.

Er det nødvendigt for den gravide at bruge smertestillende midler, så bør førstevalget være medicin med paracetamol. Men kun ved smerter af kort varighed.

Ved smertelindring i mere end nogle dages varighed, bør medicinsk behandling ske i samråd med egen læge.

Ifølge et dansk studie tyder det på, at der er en sammenhæng mellem den gravides indtag af paracetamol og barnets risiko for udvikling af ADHD – attention deficit hyperactivity disorder.

Fakta:

Paracetamol har det systemmatiske navn: N-(4-hydroxyphenyl)ethanamide.
Handelsnavne: Arax, Palol, Panodil, Perfalgan, Pinex.
Andre navne: Acetaminophen.
Molekyleform: C8H9NO2.
Smeltepunkt: 169 grader C.
Halveringstid: 1-4 timer.
Udskillelse: Urin.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Panodil, Pinex, Pamol, Lægemiddelstyrelsen og Pro.medicin, Wikipedia.

Har du et spørgsmål du mangler svar på, så stil det her. Så skal vi forsøge at give dig svaret. Med venlig hilsen Altomsundhed.dk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *