Alt Om Sundhed: Forside » Medicin » Du kan få hovedpine af hovedpinepiller
Man kan få hovedpine af hovedpinepiller - det kaldes MOH, Medicinoverforbrugshovedpine.
Man kan få hovedpine af hovedpinepiller - det kaldes MOH, Medicinoverforbrugshovedpine.

Du kan få hovedpine af hovedpinepiller

Vidste du, at du kan få hovedpine af hovedpinepiller som Panodil, Pamol, Pinex, Kodymagnyl og andre former for smertestillende piller? Det hedder MOH – kendt som Medicinoverforbrugshovedpine.

Du kan få hovedpine af hovedpinepiller. Ja, den er god nok. De smertestillende piller, der egentlig har til formål at få dit dunkende hoved til at føles nogen lunde normalt, kan være den egentlige årsag til, at du får ondt i hovedet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen så har en dansk undersøgelse fra 2015 påvist, at op mod 100.000 danskere lider af MOH – Medicinoverforbrugshovedpine. Og det er især kvinder, der bliver ramt.

Dobbelt så mange kvinder som mænd lider af Medicinoverforbrugshovedpine, som kommer af et for stort indtag af smertestillende piller med eksempelvis paracetamol – herunder Panodil, Pamol, Pinex – samt Kodymagnyl og andre former for smertestillende piller.

Definition og diagnose

Definitionen på MOH – medicinoverforbrugshovedpine er ifølge Neurologisk National Behandlingsvejledning, at man har en kronisk hovedpine i 15 eller flere dage pr. måned som er betinget af et overforbrug af analgetika (eksempelvis morfin/ red.) og/eller anfaldsmedicin mod migræne. et overforbrug defineres i denne hensende som anvendelse af anfaldsmedicin i mindst 15 dage pr. måned.

Selve diagnosen for MOV – medicinoverforbrugshovedpine stilles efter dels en neurologisk undersøgelse, dels et grundigt interview og en objektiv almen undersøgelse.

Ofte skal man som patient i den forbindelse føre en hovedpinedagbog, hvor man skal notere dels hovedpinen, dels hvilke medikamenter man bruger til at behandle den.

Behandling af MOH

For at fjerne en medicinoverforbrugshovedpine kræver det at patienten har et totalt medicinstop i tre måneder.

Det betyder helt konkret, at patienten ikke må tage nogen former for almindelig smertestillende medicin eller migræne-medicin i denne periode.

Heller ikke, hvis man får ondt andre steder i kroppen.

Medicinstoppet skal afvænne kroppen fra det medicinoverforbrug, der har forårsaget hovedpinen.

Efter afgiftning aftager hovedpinen og patienten kan efterfølgende genoptage den medicinske behandling ved hovedpine- eller migræneanfald.

Læs også: Hvorfor bliver vi syge?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *