Alt Om Sundhed: Forside » Lægen skriver » Hjernerystelse – postcommotionelt syndrom
billede med hjernerystelse
En hjernerystelse skal man tage meget alvorligt, og her fortæller læge Carsten Vagn Hansen hvad man skal være opmærksom på. Foto: iStock.com.

Hjernerystelse – postcommotionelt syndrom

Hvad er hjernerystelse – og hvilke symptomer kan der være? Her giver læge Carsten Vagn Hansen gode råd og hvad man skal være opmærksom på.

Ved en hjernerystelse slynges hjernen mod indersiden af kraniet, og der kan opstå træk i hjernecellerne og småblødninger.

Afhængigt af, hvor svær hjernerystelsen har været, vil der kunne komme kortere eller længere bevidstløshed og manglende hukommelse for ulykken og den seneste tid før.

Ofte er der dog ikke bevidstløshed, men kun hovedpine og svimmelhed, måske kvalme og opkastning.

Symptomer på hjernerystelse

Der kan ved hjernerystelser opstå overrivning af blodkar i hjernen, medførende blødninger, oftest mellem hjernehinderne, mest under den hårde hjernehinde – dura mater, i form af subdural blødning.

Denne kan være sivende og efterhånden medføre tiltagende forvirring, svimmelhed og evt. bevidstløshed.

Det er derfor vigtigt at holde godt øje med mennesker, der har haft en hjernerystelse, især de første dage.

Se også: Hvorfor bliver vi syge?

Råd mod hjernerystelse

Ved hjernerystelse og hjerneskader er der forandringer ret længe på grund af iltskader (oxidativ stress), inflammation og skader på mitokondrierne (cellernes ”kraftværker”).

Coenzymet Q10 modvirker disse skader. Tag mindst 100 mg to gange dagligt. Der er tale om inflammation (ikke med bakterier), så det er vigtigt at modvirke inflammationen.

Q10 er neuroprotektivt, dvs beskytter nervesystemet og er vigtigt for mitokondriernes funktion.

Det har vist sig, at der ved slagtilfælde er påvist lavt indhold af Q10 i blodet, så her er det også vigtigt at tage Q10 som tilskud.

Vær på vagt

Det er vigtigt at holde øje med bevidsthedstilstanden og med øjnene. Ved tryk fra en blødning kan pupillen på den side, hvor blødningen sidder, blive forstørret i forhold til den anden side, og når man lyser ind i øjet, trækker pupillen sig ikke sammen.

Den bedste til at holde øje med børn, der har fået hjernerystelse, er moderen, der fx let vil kunne mærke, om barnet sover eller er bevidstløst.

Er barnet indlagt, vil man også holde øje med puls og blodtryk. En meget langsom puls vil tyde på, at der er for højt tryk.

Det samme gælder voldsom kvalme og opkastninger.

Drik ikke for meget

Man må ikke give mennesker, der har fået hjernerystelse, ret meget at drikke, da det kan hæve trykket inde i hjernen, der i sig selv hæver, når den er blevet skadet.

Forhøjet hjernetryk giver påvirkning af bevidstheden. Hos ældre mennesker kan der dage til uger efter en hjernerystelse komme tegn på subdural blødning med forvirring og sløvhed.

Postcommotionelt syndrom

I langt de fleste tilfælde forsvinder symptomerne på hjernerystelse – commotio cerebri – i løbet af få dage.

I nogle tilfælde går der nogle uger, og i nogle få tilfælde kan der være symptomer op til 2-3 år efter hjernerystelsen, alt afhængigt af, hvor svær den har været.

Symptomerne er hovedpine, træthed, svimmelhed, problemer med hukommelse og koncentrationsevnen. Man kalder dette for postcommotionelt syndrom.

Undlad alkohol og koffein

Så længe der er symptomer, er det klogest at holde sig helt fra alkohol, der kan forværre symptomerne kraftigt.

Det er også klogt at undgå at få koffein, især fra kaffe, men også fra cola og te.

Det er heller ikke godt at spise for meget salt, da det binder vand i kroppen, også hjernen.

Undgå stress og for meget læsning

Man skal sørge for at undgå for megen stress og sikre sig en god nattesøvn på mindst otte timer, og helst også en kort middagssøvn, evt. en ekstra lille lur indimellem.

Det er almindeligt ved postcommotionelt syndrom, at man ikke er i stand til at læse ret meget og huske det, man har læst.

Det er derfor heller ikke godt at læse for meget ad gangen og at arbejde med noget, der kræver megen koncentration, for længe ad gangen.

Man skal heller ikke anstrenge sig for hårdt, fx med hårdt legemligt arbejde.

Man kan forsøge med kranio-sakral terapi, der udføres af kranio-sakral terapeuter (se de gule sider), eller med akupunktur.

Kosten er vigtig

Kosten skal helst være så sund som muligt, og der er en god idé at tage et tilskud af den omega-3 holdige fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, der både er med til at dæmpe den irritationstilstand, der er i hjernen, og til at reparere hjernecellerne.

For eksempel i form af  Livets Olie eller Udo’s Choice eller Udo’s DHA Oil Blend.

Mættet fedt, fx fra ikke økologiske dyr og mælkeprodukter, skal man spare på, og det er bedst helt at undgå margarine (omega-6 fedtsyrer og transfedtsyrer), som vi får 15-20 gange for meget af og som øger inflammation.

Se også: Naturen – den store læge – om naturmedicin

Antioxidanter og vitamin

Ved hjerneskader angribes hjernevævet som nævnt ekstra meget af de såkaldte frie radikaler, der opstår ved omsætning af ilten i vævene og angriber cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne, inflammerer og skader hjernecellerne yderligere.

Derfor er der godt med ekstra antioxidanter, der modvirker de frie radikaler. Det drejer sig om C-vitamin, E-vitamin, Q10, alfa-liponsyre og selen, samt de vigtige bioflavonoider i frugt og grønt.

B-vitaminerne spiller også en stor rolle for nervevævet, så et kombineret B-vitamin tilskud må også anbefales.

Det fremgår af en ledende artikel i New England Journal of Medicine (Vol 358: 525-527, january 31, 2008), at det er meget svært at skelne følger efter mildere hjerneskader som ved fx hjernerystelse fra psykologisk stress, og psykologiske faktorer spiller en betydende rolle for udvikling af symptomer efter milde hjerneskader.

Blandt andet fordi angstdæmpende og regulerende mekanismer i forreste del af hjernen kan blive undertrykt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *