Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Lussingesyge: Sådan genkender du symptomer på sygdommen
Hvad er Lussingesyge og hvordan genkender man symptomerne? Du kan i denne artikel blandt andet se hvad du skal gøre, hvis dit barn bliver smittet med Lussingesyge - også kaldet erythema infectiosum.
Hvad er Lussingesyge og hvordan genkender man symptomerne? Du kan i denne artikel blandt andet se hvad du skal gøre, hvis dit barn bliver smittet med Lussingesyge - også kaldet erythema infectiosum.

Lussingesyge: Sådan genkender du symptomer på sygdommen

Lussingesyge er en af de typiske børnesygdomme. Men hvad er Lussingesyge og hvordan genkender man symptomer på Lussingesyge? Det kan du læse mere om i denne artikel, hvor du også kan få informationer om hvad du kan gøre, hvis dit barn bliver smittet med Lussingesyge – eller erythema infectiosum, som sygdommen også hedder.

Dette er en artikel, der handler om børnesygdommen Lussingesyge. Du kan blandt andet læse om symptomer på Lussingesyge og hvad man som forælder kan gøre, hvis ens barn får sygdommen. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.

Lussingesyge er en af de typiske børnesygdomme og kaldes også erythema infectiosum. De andre børnesygdomme er: Hånd-fod-mund-syge, skarlagensfeber, skoldkopper, tredages-feber, kighoste og RS-virus.

Hvad er lussingesyge?

Lussingesyge er en almindelig børnesygdom. Den er mild og mange lægger ikke mærke til, at de er smittede. Sygdommen skyldes en infektion med Parvovirus B-19 og er udbredt i hele verden.

Symptomerne starter typisk med feber og lidt tør hoste i et par dage. Efter feberen begynder at falde, kommer typisk et rødt udslæt, og måske bliver feberen værre igen.

Udslættet begynder på kinderne. Det ligner, at man har fået et par lussinger, det er også herfra navnet, lussingesyge, stammer fra.

Udslettet breder sig i løbet af et par dage til armenes strækkesider, balderne og lårene. Især voksne kan også få hævede led og ledsmerter.

Særlig risiko for gravide

Normalt er man syg i en uge, hvorefter man er helt rask. Hvis man bliver smittet tidlig i sin graviditet er der op til 5 procent risiko for, at man aborterer. Hvis man ikke aborterer, er der ingen risiko for, at barnet får misdannelser.

Der er ingen vaccine eller behandling imod sygdommen, da den er forholdvis mild og er man blevet smittet én gang, kan man ikke få sygdommen igen.

Alle kan få lussingesyge, men det er først og fremmest børn mellem fire år og ti år, der bliver ramt.

Hvad kan man som forældre gøre?

Som forældre er der ikke så meget at gøre, hvis dit barn får lussingesyge. Du bør dog sørge for, at barnet ikke er sammen med en gravid, der ikke har haft sygdommen.

Lægen kan heller ikke gøre meget, da infektionen ikke kan behandles. Der kan gives svage smertestillende midler som eksempelvis Kodimagnyl eller paracetamol i form af Panodil, Pinex eller Pamol, der kan hjælpe på eventuelle ledsmerter.

Man bliver smittet gennem luftbårne dråber fra nys eller host. Man bliver syg en til to uger efter, at man er blevet smittet.

Se mere om de andre typiske børnesygdomme, man som forælder skal være opmærksom på:

Kilde: Statens Serum Institut & min.medicin.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *