Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » RS-virus: Derfor bliver dit barn forkølet
RS-virusSymptomerne på RS-virus er typisk som en forkølelse med lidt feber.
Symptomerne på RS-virus er typisk som en forkølelse med lidt feber.

RS-virus: Derfor bliver dit barn forkølet

Forkølelse kan skyldes mange vira, men i 25 procent af tilfældene hos børn er RS-virus årsagen. Mange forældre bliver bekymrede ved tanken om, at deres barn skulle være smittet med en RS-virus, men for det meste er det ikke nødvendigt.

Dette er en artikel, der handler om børnesygdommen RS-virus. Du kan blandt andet læse om symptomer på RS-virus og hvad man som forælder kan gøre, hvis ens barn får sygdommen. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.

RS-virus er en virus, der er skyld i en af de typiske børnesygdomme, forkølelse. Virussen kaldes også Respiratorisk Syncytial virus.

Forkølelse kan skyldes mange vira, men i 25 procent af tilfældene hos børn er RS-virus årsagen. Mange forældre bliver bekymrede ved tanken om, at deres barn skulle være smittet med en RS-virus, men for det meste er det ikke nødvendigt.

Hvad er RS-virus?

RS-virus er en forkølelsesvirus. Hos større børn resulterer RS-virus i en almindelig forkølelse, mens mange børn under tre år får astmatisk bronkitis.

De normale symptomer på forkølelse er feber, hoste og løbenæse. Forkølelsen starter med utilpashed, snue og tilstoppet næse. Efter en til to dage løber næsen med en klar væske som senere bliver tyk og gul.

Hoste, nysen, ondt i halsen og feber er almindeligt. Hos småbørn kan temperaturen nå helt op på 40 grader, mens større barn kun får let eller ingen feber. Feberen forsvinder for det meste i løbet af en uge.

Komplikationer i form af lungebetændelse og mellemørebetændelse kan også forekomme, men det er meget sjældent. Er det tilfældet skal barnet have penicillin.

Hold øje med børn under tre år

Som tidligere nævnt fører RS-virus hos større børn til en helt almindelig forkølelse, som vil forsvinde af sig selv i løbet af to uger. Hos børn under tre år, kan RS-virussen derimod godt give problemer. Omkring halvdelen af alle småbørn udvikler nemlig tegn på astmatisk bronkitis, som er piben i brystet og hvæsende vejrtrækning.

Hos større børn forsvinder hosten i løbet af to til tre uger, men hos småbørn med astmastisk bronkitis kan hosten blive ved i mere end en måned.

Der findes ingen behandling imod forkølelse, men der findes medicin imod astmatisk bronkitis. Hvis dit barn har problemer med trække vejret, skal du derfor ringe til lægen med det samme. Selvom man ikke kan helbrede en forkølelse kan man lindre symptomerne med for eksempel næsespray.

De mindste børn under seks måneder med bronkitis kan få så store problemer med at trække vejret, at de bliver indlagt på hospitalet. Heldigvis sker det kun i tre til fem procent af tilfældene.

Hvad kan man som forældre gøre?

RS-virus er meget smitsomt, og smitterisikoen er størst lige inden sygdommen bryder ud og de første dage herefter. Der er derfor ingen grund til at isolere barnet. Som forælder må man regne med, at alle daginstitutionsbørn hver vinter udsættes for smitte, uden at det kan forhindres.

Hvis dit barn er sygt kan du ikke gøre så meget andet end at holde barnet hjemme, indtil temperaturen er normal, så dit barn kan deltage i de almindelige aktiviteter uden særlig pleje. Det er også en god ide at sørge for, at dit barn ikke kommer i kontakt med spædbørn under seks måneder så længe, det er sygt.

Selvom man ikke kan helbrede en forkølelse, kan du lindre symptomerne. En tilstoppet næse er ubehagelig for dit barn og kan give mellemørebetændelse eller bihulebetændelse. I første gang kan du hæve sengegærdet med bøger eller mursten, så hovedet ligger højere end resten af kroppen. Du kan også give dit barn en ekstra pude. Virker det ikke, kan du give næsespray.

Se mere om de andre typiske børnesygdomme, man som forælder skal være opmærksom på:

Kilde: Sygebørn.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *