Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Influenza symptomer: Sådan bliver du smittet
influenza
Influenza-symptomer kan variere meget - men ofte får man feber og er generelt meget sløj.

Influenza symptomer: Sådan bliver du smittet

Influenza, og de symptomer sygdommen medfører, kan være ret ubehageligt. Se alt om symptomer, varighed, lindring og behandling her.

Den sæsonprægede sygdom kommer oftest i perioden fra december til marts, og kaldes derfor også for en vintersygdom.

Voksne over 30 år bliver typisk kun ramt af en hård influenza hvert femte år, hvor børn er oftere smittebærere af virussen.

Influenza forefindes som sæsonpræget, men kan også ramme befolkningen som en epidemi.

Dette er, når der i løbet af en 10-årig periode er en højere forekomst af influenzavirus, og hvor op til 20 procent af befolkningen er blevet smittet.

Under epidemier vild er være langt flere hospitalsindlæggelser samt en højere dødelighed blandt ældre.

Hvordan smittes vi?

Influenza er en virussygdom, som smitter ved hoste, nys og lignende.

Viruss overføres også ved direkte kontakt med andre mennesker, eller gennem virus overført fra for eksempel dørhåndtag, penge, telefoner med mere. Det er derfor vigtigt at holde en god håndhygiejne.

Fra man bliver smittet kan der gå imellem 2 og 7 dage før sygdommen bryder ud. De første 3 til 4 dage er der størst risiko for at sprede smitten videre, men man anses for at være smittefri cirka et døgn efter, at man ikke har feber mere.

Influenza symptomer

De mest almindelige symptomer ved en influenza er feber mellem 38-40 grader, kulderystelser, muskelømhed, hovedpine, træthed, forkølelsessymptomer som snottet næse og synkesmerter.

Lider man i forvejen af sygdomme som sukkersyge, astma eller hjertekarsygdomme kan en influenza forværre disse.

Disse personer anbefales at få en influenzavaccine.

Hvordan kan man selv gøre ved influenza?

• Du skal vaske hænder ofte for at undgå at sprede smitte
• Drik rigeligt med væske
• Bliv i sengen og sov så meget du kan
• Tag eventuelt hostemedicin eller mycolysin mod hoste
• Tag eventuelt panodil, pamol, pinex eller andet smerte-og febernedsættende medicin med paracetamol
• Søg læge hvis du har influenza i mere end 7 dage

Typer af influenza

Der findes flere forskellige typer af influenza. Type A er den mest hyppige, med forekomst hvert andet eller tredje år, og den med de mest alvorlige og kraftige symptomer. Virus H1N1 eller H3N2 og fugleinfluenza (H5N1) er eksempler på influenza A undertyper.

Type B forekommer hvert fjerde eller femte år, og har samme symptomer som ved type A, dog i en mildere form.

Type C er den som minder mest om en almindelig forkølelse, da symptomerne er meget milde.

Kilder: Statens Serum Institut / Netdoktor

1 kommentar til “Influenza symptomer: Sådan bliver du smittet”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *