Influenzavirus A er den farligste influenza af de tre typer, A, B og C – den rammer både dyr og mennesker og kan derfor lynhurtigt sprede sig og resultere i pandemier hvor store dele af befolkningen rammes af feber op til 40 grader eller måske endda over, hoste, snot, hovedpine muskelømhed samt diarre og smerter i bughulen.
Dette er en artikel om influenzavirus A og hvorfor det er den aller farligste influenza-type. Du kan også læse hvordan den smitter og hvad du kan gøre for at få det bedre. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.
Hvis du bliver ramt af influenzavirus A, så er det sandsynligt, at du har det rigtig skidt med feber, hoste, hovedpine, snot og muskelømhed. Og du kan sagtens også opleve diarre og smerter i bughulen.
Influenzavirus A er nemlig den umiddelbart værste af de tre influenza-typer, A, B og C. Det er den fordi den smitter både fugle, pattedyr og til dels mennesker. Fordi den spredes hurtigt, så kan den på kort tid smitte mange og skabe alvorlige sygdomme i befolkningen.
Her er symptomerne
Der er flere influenza-symptomer – her er en liste over dem, der hyppigt forekommer:
- Feber – op til 40 grader eller måske endda over.
- Hoste.
- Snot.
- Hovedpine.
- Ømme muskler.
- Diarre.
- Smerter i bughulen.
Sådan er risikoen
Ifølge Sundhedsstyrelsen får hver femte dansker typisk influenza i vintermånederne – fra december til marts måned.
Men hvad de færreste måske ved er, at der hvert år dør mellem 1.000 og 2.000 personer i Danmark af komplikationer som følge af influenza.
For langt de fleste mennesker er der ikke stor risiko for at dø af sygdommen. Men der er en helt særlig gruppe af danskere, der har højere risiko for at blive alvorligt syg af influenza – og dermed risikere at dø. Det er den gruppe, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, at blive vaccineret mod influenza.
Du tilhører denne gruppe hvis du opfylder en af disse kriterier:
- Er 65 år eller derover – da dit immunforsvar svækkes med alderen og du derved har større risiko for at få følgesygdomme.
- Har en kronisk sygdom som KOL eller astma, hjerte-kar-sygdomme, diabetes 1 eller 2 (sukkersyge), immundefekt, påvirket respiration, kronisk lever- og nyresvigt, andre kroniske eller alvorlige sygdomme.
- Er svært overvægtigt med BMI over 40.
- Er gravid og mere end 12 uger henne.
Ingen behandling – kun lindring og forebyggende
Man kan ikke behandle en influenza da det er en virussygdom. Derfor hjælper penicillin ikke.
Man kan dog lindre en smule på symptomerne. eksempelvis kan man tage paracetamol – altså Panodil, Pamol eller Pinex – der virker febernedsættende.
Den bedste måde at kurere influenza på er dog slet ikke at få den – altså forebyggelse.
Det kan man gøre på flere måder:
- Sørg for god håndhygiejne og vask hænder ofte.
- Host og nys i engangslommetørklæder og ærmer.
- Få en influenza-vaccination.