Stress viser sig forskelligt, men nogle symptomer går igen. Og jo hurtigere man reagerer, jo bedre, siger eksperter.
Hvad er årsagen til stress og hvad kan du gøre for at modvirke stress? Stress kan give vidt forskellige symptomer – og årsagen kan variere.
Og selv om arbejdspladsen har et ansvar i forhold til forebyggelse, peger mange danskere stadig på jobbet som årsag til deres stress.
Derfor kommer her en tjekliste over, hvilke alarmklokker du kan reagere på for at fange stress i opløbet.
Stress og dårlig søvn
Og her er dårlig søvn tegn nummer ét, fortæller Bo Netterstrøm, der er speciallæge i arbejdsmedicin og tidligere overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød og på Bispebjerg Hospital.
– Næsten alle stressramte oplever, at de sover dårligt om natten, siger Bo Netterstrøm.
– Så hvis man ellers fungerer rimelig normalt, men begynder at sove dårligt om natten, er det et rimeligt sikkert tegn.
Stress og sygdomme
Mange vil også opleve, at skavanker og sygdomme blusser op, forklarer Malene Friis Andersen, der er autoriseret psykolog og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
– Det kan være, at ens kroniske lidelser bliver forværret eller aktiveret. Så hvis man har allergi, vil den typisk blive tydeligere, når stressen opstår, siger hun.
Hvad angår psyken, er dårligt humør, kort lunte og irritabilitet symptomer, som ofte går igen – og som man skal være opmærksom på, siger Bo Netterstrøm.
Det gælder også, hvis du får problemer med hukommelsen og koncentrationen, forklarer Malene Friis Andersen.
– Man får svært ved at skelne væsentligt fra uvæsentligt, hastesager fra ikke-hastesager og simpelthen sværere ved at prioritere sine opgaver og forvalte sin tid, siger hun.
Det vil ofte vise sig som hovsa-oplevelser, fortæller Malene Friis Andersen.
Så hvis du konstant bliver overrasket over eksempelvis møder og deadlines, som du havde glemt eller misforstået, kan det også være typiske stresstegn.
Akut stress og langvarig stress
Det er også vigtigt at skelne mellem akut stress og langvarig stress, forklarer Bo Netterstrøm.
For den akutte – altså kortvarige – stress er naturlig og gør, at vi præsterer bedre. Derfor er det okay at være kortvarigt stresset, fordi du skal til jobsamtale eller arrangere en konfirmation.
– Men hvis det bliver for voldsomt eller varer for længe, begynder det at gå galt, forklarer Bo Netterstrøm.
Derfor bør du skelne mellem, om det, der stresser dig, ophører eller bliver ved.
For hvis du kan genkende de ovenstående symptomer og se, at årsagen ikke ændrer sig, gælder det om at reagere, understreger eksperterne. Også selv om du måske siger til dig selv, at du “bare lige skal over den her arbejdspukkel”.
– Folk tænker: Det kan jeg godt klare, hvis jeg klemmer ballerne sammen. Og det kan man godt gøre en, to eller tre gange. Men problemet er, når det fortsætter, siger Malene Friis Andersen.
Tag stress i opløbet
Tidlig indgriben er også vigtig for, hvor stort et problem det når at vokse sig til, forklarer Bo Netterstrøm.
For hvis man griber ind tidligt, kan det måske afhjælpes ved, at du går ned i tid eller får andre arbejdsopgaver.
Men hvis man derimod bliver kørt ud over kanten og sygemeldt, støder andre komplikationer ofte til, forklarer Bo Netterstrøm. Eksempelvis skammen over ikke at kunne klare sit arbejde eller skyldfølelse over for kollegerne.
– Så der følger en masse ting med fraværet på arbejdspladsen, som komplicerer situationen yderligere, siger han.
Fakta: Stress som sygdom
– Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, man står over for, og ens muligheder for at løse dem.
– Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig. Eksempelvis på jobbet, i familien eller i privatlivet.
– Langvarig stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan føre til alvorlig sygdom.
– Langvarig stress øger blandt andet risikoen for hjerte-kar-sygdomme, depression, sukkersyge, arbejdsulykker og forværring af kroniske lidelser.
– Derfor skal man reagere på stress, inden det går galt.
Kilde: Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.
