Der findes mange myter om stress og travlhed - nogle af dem er ikke helt sande.

Myter om stress og travlhed: Se her, hvad du ikke skal tro på

Der findes mange myter om stress og travlhed - nogle af dem er ikke helt sande.

Der er mange myter om stress men man skal ikke tro på dem alle. Stress skyldes for eksempel ikke altid travlhed, og stress rammer ikke bestemte personlighedstyper, fortæller eksperter.

Denne artikel handler om myter om stress og travlhed. I bunden af artiklen kan du svare os på, hvor informativ artiklen er ved at give den 1-5 stjerner. Vurdér artiklen så kommende læsere på forhånd ved, om de får et fyldestgørende svar på det emne artiklen behandler. På forhånd mange tak for din hjælp.

Stress kan både skyldes jobbet og privatlivet.

Men selv om vi taler meget om sygemeldinger og forebyggelse, florerer også mange myter om stress og travlhed – ting, der kan resulterer i misforståelser.

Derfor tager to eksperter her luften ud af de mest udbredte myter om stress.

1) Stress skyldes travlhed

Myte nummer et er, at stress altid skyldes, at man har for meget om ørerne.

– Vi har lidt fået en idé om, at hvis man ikke er travl, så kan man ikke blive stresset, siger Malene Friis Andersen, der er autoriseret psykolog og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Men andre problemstillinger kan også føre til stress på jobbet, uden at du nødvendigvis er travl.

– Hvis vi eksempelvis føler, at vi ikke kan løse vores kerneopgaver eller ikke har indflydelse. Eller hvis vi har lav social støtte, oplever uretfærdighed eller meningsløshed på arbejdspladsen, forklarer hun.

Den misforståelse er problematisk, fordi den kan smitte af på opfattelsen af en sygemeldt kollega.

– Man kan opleve den her, hvor kollegerne siger: Hvorfor fik Bente stress? Havde hun egentlig så travlt? Men mange andre ting end travlhed kan afstedkomme stress, siger Malene Friis Andersen.

– Og det er vigtigt at huske på for at kunne forebygge stress, siger hun.

2) Det rammer bestemte typer

En anden sejlivet myte er, at stress rammer nogle personlighedstyper mere end andre, forklarer Malene Friis Andersen. For det er ikke videnskabeligt bevist.

– Vi er inde i en hønen og ægget-diskussion. Men her tror vi, at vi ved, hvad der kom først og siger til hinanden: Det var også, fordi hun var så perfektionistisk, overengageret og brugte alt for mange timer på jobbet, at hun fik stress, siger hun.

– Men i min forskning vender jeg den om og siger: Det kan også være, at hun brugte mange timer på arbejdet og blev perfektionistisk, fordi hun var stresset og ikke kunne overskue tingene.

3) Stressramte kan bare tage sig sammen

En anden udbredt myte er, at stressramte “bare kan tage sig sammen”.

Det passer nemlig ikke, siger Bo Netterstrøm, der er speciallæge i arbejdsmedicin og tidligere overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød og på Bispebjerg Hospital.

– For dem, der går ned med stress, har måske ikke ressourcerne til at gøre noget ved det, siger han.

Stress opstår nemlig, når der er ubalance mellem de udfordringer, du står over for, og de ressourcer, du har til at løse dem. Og hvis udfordringerne overstiger ressourcerne, går det galt, forklarer Bo Netterstrøm.

– Så det handler også meget om folks ressourcer, når det kommer til stykket, siger han.

Gode ressourcer kan blandt andet være opbakning fra familie og kolleger, men også om man føler, at man har indflydelse og bliver hørt på jobbet.

Derfor er folk forskelligt stillet i forhold til både ressourcer og stress, forklarer han.

Man kan heller ikke bare give den en “ekstra skalle” og arbejde sig ud af stress, understreger eksperterne.

For hvis du først er ramt, vil det tære på hukommelsen, koncentrationen og samarbejdsevnen.

– Det fører til en negativ stressspiral, hvor det bliver vigtigere og vigtigere for den stressramte at løse opgaverne, for at andre ikke skal opdage deres stress, forklarer Malene Friis Andersen.

– Men samtidig bliver det sværere og sværere for dem, siger hun.

Fakta: Stresset eller bare travl?

– En vigtig skelnen er, om du føler, at du har styr på arbejdet, eller det er blevet arbejdet, der styrer dig.

– En anden vigtig forskel er, om du kan slippe arbejdet og stressen, når du går hjem.

– Hvis du får svært ved at sove eller grubler over arbejdet hjemme, kan det være tegn på stress.

– Kortvarig stress er ikke farlig, men langvarig stress kan føre til en række sygdomme.

– På Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside kan du finde en hjemmetest, som kan give en pejling på, om du er stresset.

Kilder: Malene Friis Andersen, Bo Netterstrøm, Videncenter for Arbejdsmiljø.

Vil du vide mere om stress, så anbefaler redaktionen disse artikler:

Hvorfor bliver man stresset?
Hvordan behandler man stress?
Symptomer på stress: Det her skal du holde øje med

Mere indhold til dig

  • Myter om stress og travlhed
Sending
Brugerne mener
4.5 (6 stemmer)
7

Leave a Reply