Hvorfor bliver man stresset? Der er mange ting, der påvirker, om man stresset eller ej.
Ting som jobkrav, ressourcer eller indflydelse, er alt sammen noget, der påvirker, hvor stor risiko man har for stress.
Men der er også noget andet der påvirker det: Måden vi opfatter den stressede situation på. Der er derfor forskel på, hvad der stresser dig, og hvad der stresser din kollega.
Læs også: Læge: Vitaminpiller er både nødvendige og ufarlige
Hvorfor bliver man stresset?
Typisk skyldes stress, at vi føler, at der er ubalance i vores liv. Hvis stressen kommer fra arbejdslivet er det ting som et godt psykisk arbejdsmiljø eller overskud til arbejdet, der bestemmer om vi føler os i balance eller ej.
Ellers føler vi at der ubalance i for eksempel:
- indsats og belønning
- belastning og mulighed for pause
- arbejdspladsens krav og de ressourcer, der er til rådighed
- arbejdspladsens krav og den indflydelse, man har som medarbejder
Bliver man ved med at føle, at der er ubalance i ens liv, øger det risikoen for, at han får symptomer på stress.
Læs også: Vegetar og kost – lægen giver her sine bedste råd
Hvad sker der i hjernen, når vi bliver stresset?
Som tidligere nævnt reagerer vi mennesker forskelligt på ens situationer. Det er en persons individuelle oplevelse og fortolkning af ubalancer eller andre faktorer, der kan give stress.
Når vi oplever noget stressende, går vores hjerne igennem fire grundlæggende stadier:
1. Påvirkning: Alle ændringer i vores omgivelser påvirker os, og kan potentielt stresse os. Ændringer opleves stressende, når der opstår ubalance mellem krav, egne ressourcer og forventninger.
2. Vurdering: Når vi bliver stillet over for stressende situationer, starter hjernen med at stille spørgsmålene: “Hvad forventer jeg vil ske? Er det her en krise, eller tror jeg, tingene vil løse sig?”
Hjernens opfattelse af situationer er ikke nødvendigvis bevidst, og vil være påvirket af tidligere erfaringer. Men det er hjernens opfattelse, der bestemmer, om vi bliver stresset eller ej.
3. Alarm: Hvis hjernen synes, at situationen er ny og truende, sætter den en alarm i gang. Det betyder, at man bliver mere årvågen, ens sanser bliver skærpet og adfærden bliver påvirket. Måske bliver man irriteret, frustreret eller nervøs.
De fysiske tegn på alarmen kan være, at sveden pibler frem og at hjertet banker hurtigt. Kroppen forbereder sig på at ændre situationen.
4. Bearbejdning: Efter alarmen er gået i gang vurderer hjernen, hvordan den kan fjerne de stressende forhold. Der er flere muligheder, men de to mest effektive er:
- Handling: Vi prøver ændre situationen
- Accept: Vi accepterer den nye situation og justerer vores egen opfattelse af virkeligheden efter den.
Uanset hvad vi vælger, betyder det at vi har en ny erfaring og bedre kan håndtere lignende situationer i fremtiden.
Du kan læse mere om symptomer på stress her
Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø
