Alt Om Sundhed: Forside » Sundhed » Hvad er stress?
Stress slår hvert år 1.400 danskere ihjel.
Stress slår hvert år 1.400 danskere ihjel. Arkivfoto.

Hvad er stress?

Stress rammer typisk, når man står overfor udfordringer i ens privatliv eller arbejdsliv, som man synes er uoverskuelige. Der er to typer af sygdommen: En kortvarig og en langvarig. Kortvarig stress er ikke farligt, men er man ramt i længere tid, kan man blive alvorligt syg.

Denne artikel handler om stress. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.

Stress dækker over tusind forskellige ting. Det kan både bruges til at beskrive den følelse man får, når man finder ud af, om man er blevet forfremmet eller har fået en god karakter.

Men stress kan også betyde, at man er alvorlig syg. Den type slår 1400 personer ihjel om året. Hvert eneste tilfælde af sygdommen har sine egne symptomer.

Hvad er stress?

Ordet stress kommer fra latin og betyder at “stringere”. Altså at stramme – eller snøre – til. Det betyder, at en person føler sig trængt op i en krog, fordi omgivelserne presser dem for meget.

Men selvom sygdommen slår så mange mennesker ihjel hvert eneste år, så har den endnu ikke sin fået sin egen medicinske diagnose. Derfor anerkendes stress ikke medicinsk på lige fod med sygdomme som influenza eller depression.

Der er to typer af stress: Kortvarig stress og langvarig stress. Den kortvarige er ikke farlig, men har man stress i længere tid, kan man blive alvorligt syg.

Hvad er kortvarig stress?

Langt de fleste har prøvet at være stresset i en kort periode. Kortvarig stress betyder at kroppen skærper opmærksomheden og gør en i stand til at yde sit bedste.

Symptomerne opstår i situationer, hvor det er nødvendigt at man præsterer. For eksempel ved:

  • Deadlines på arbejdet
  • Eksaminer
  • Problemer

Når den stressende situation er overstået er det vigtigt, at kroppen får tid til at komme sig. Ellers kan kortvarig stress udvikle sig til langvarig.

Hvad er langvarig stress?

Langvarig stress kommer, når man føler, at man ikke har mulighed for at håndtere alle de udfordringer man står overfor. Det er den type af sygdommen, der kan være virkelig alvorlig.

Der kan være flere grunde til at man er ramt af den langvarige udgave, men ofte har det noget at gøre med:

  • Belastning på arbejdet eller derhjemme
  • Alvorlige begivenheder i ens liv
  • Manglende hvile og fritid

Sygdommen opstår ofte, når man føler sig presset på flere områder af ens liv samtidigt.

Hvilke konsekvenser har langvarig stress?

Langvarig stress kan være farlig og øger risikoen for, at man bliver alvorlig syg. Blandt andet øges risikoen for:

  • Hjerte-karsygdomme
  • Depression
  • Forværing af kroniske lidelser som for eksempel type 2-sukkersyge

Kilde: Sundhed.dk & Stressforeningen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *