Alt Om Sundhed: Forside » Anbefalet » Dødsårsag: Her er årsagen til at vi danskere dør
Kender du årsagen til at vi dør? Ellers se med i artiklen her, hvor vi ser på sygdomme og dødsårsag på baggrund af hver enkelt dødsattest. For som det gamle ordsprog siger: Døden skal have en årsag.
Kender du årsagen til at vi dør? Ellers se med i artiklen her, hvor vi ser på sygdomme og dødsårsag på baggrund af hver enkelt dødsattest. For som det gamle ordsprog siger: Døden skal have en årsag.

Dødsårsag: Her er årsagen til at vi danskere dør

Døden skal have en årsag – og det har den også altid. I langt de fleste tilfælde finder lægen en dødsårsag og skriver den på en dødsattest. Men er du klar over årsagen til, at vi dør. Altså de hyppigste dødsårsager?

Dette er en artikel, der handler om dødsårsager ud fra de dødsattester, der skrives, hver gang et menneske dør. For døden skal have en årsag – selvom det nogle gange kan virke makabert. Du får derfor en liste over de hyppigste dødsårsager her. Du må meget gerne vurdere artiklen fra 1-5 stjerner, og også meget gerne dele dine erfaringer omkring at spise sundt for at styrke øjnene. På forhånd tak.

De fleste af os kender nok udtrykket “døden skal have en årsag”. Det er talemåde, som ifølge Dansk Sprognævn går flere hundrede år tilbage. Første gang vi ved, det er brugt, var af Anders Sørensen Vedel i hans ligprædiken i 1588 over Frederik 2. i Ribe Domkirke.

Men når døden nu har en årsag – hvad er den så?

Det kan man finde ud af ved at kigge i Sundhedsdatastyrelsens dødsårsagsregister. For hver gang en person i Danmark dør, foretager en læge ligsyn. Lægen udfylder en dødsattest, som kort fortalt ender hos Sundhedsdatastyrelsen.

Netop dødsattesten giver en lang række oplysninger om den afdøde og det er disse oplysninger, der danner basisfor dødsårsagsregisteret.

Bruges til forskning og forebyggelse

Dødsårsagerne er de centrale data i registeret, men det indeholder også andre oplysninger, for eksempel dødsdato, dødssted, oplysninger om eventuelt obduktion, køn, alder på dødstidspunktet og bopælskommune.

Dødsårsagsregisteret bruges ofte i medicinsk og epidemiologisk forskning og kan eksempelvis anvendes til afgrænsning af indsatsområder og efterfølgende evaluering af den forebyggende indsats, samt bidrage til kvalitetssikring i sundhedsvæsenet.

Dødsattesterne og de hyppigste dødsårsager

Tallene her er fra seneste opgørelsesår, der er 2015.

Alle dødsårsager 52.225
A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 936
A-02 Kræft 15.400
A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 313
A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem 252
A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme 1.728
A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 3.435
A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 2.261
A-08 Hjertesygdomme 7.964
A-09 Andre kredsløbssygdomme 4.540
A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 5.845
A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 2.074
A-12 Sygdomme i hud og underhud 56
A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 363
A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 795
A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel –
A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 118
A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 130
A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 1.705
A-19 Ulykker 1.286
A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 564
A-21 Drab, overfald 33
A-22 Hændelser med uvis omstændighed 37
A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand)
A-24 Dødsattester uden medicinske oplysninger 2.390

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *