Selvmord: Hvert år tager mere end 500 danskere deres eget liv.

Selvmord: Så mange danskere tager hvert år deres eget liv

Antallet af selvmord i Danmark ligger nogen lunde stabilt. Hvert år tager mellem 550 og 650 personer deres eget liv.

Selvmord er en ting, som mange familier i Danmark hvert år har inde på livet.

Antallet af personer i Danmark, der tager deres eget liv, ligger ret stabilt – mellem 550 og 650 personer vælger hvert år den aller sidste udvej og gøre en ende på deres tilværelse. Det viser tal fra Dødsårsagsregistret, der hver gang en person dør i Danmark registrerer den aktuelle dødsårsag

Disse grupper har ifølge Livslinien en forøget risiko for at tage deres eget liv – eller forsøge at gøre det:

  • Psykisk syge
  • Alkohol- og stofmisbrugere
  • Alvorligt fysisk syge
  • Ældre mænd
  • Unge piger
  • Mennesker, der tidligere har forsøgt selvmord
  • Efterladte efter selvmord

Vigtig viden om dem, der tager – eller forsøger at tage – deres eget liv

-Kvinder bruger i højere grad end mænd selvmordsforsøg til at signalere, at de har brug for hjælp.

-Mænd bruger i højere grad end kvinder selvmord som en løsning på et problem.

-Selvom antallet af selvmord samlet set er halveret siden 1980 så er antallet af forsøg på at tage eget liv blandt de 10-19-årige mere end fordoblet.

-Blandt de unge er det især unge piger, der forsøger at gøre en ende på deres tilværelse. De unge piger står for mere end dobbelt så mange selvmordsforsøg som blandt resten af befolkningen.

-Det er især ældre mænd, der bruger den ultimative udvej, det er at tage sit eget liv. Hvert fjerde dødsfald for egen hånd begås af en person, der er over 65 år gammel.

Den kedelige statistik

Så mange personer er de seneste år døde i Danmark efter at have taget deres eget liv – eller har forsøgt på det:

2015: 564
2014: 648
2013: 631
2012: 658
2011: 593
2010: 566
2009: 625

Kilde: Dødsårsagsregistret.

Læs også denne artikel:

Kan Panodil bliver for gammel og er pillerne så farlige?

0 thoughts on “Selvmord: Så mange danskere tager hvert år deres eget liv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *