Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Findes mandeinfluenza og hvad er symptomerne?
mandeinfluenza
Arkivfoto.

Findes mandeinfluenza og hvad er symptomerne?

Mandeinfluenza er et begreb, der er blevet diskuteret meget, og det kan være svært at finde ud af, hvad det helt præcist betyder. Eller om det overhovedet eksisterer.

Defintionen på mandeinfluenza er ifølge Oxford Dictionaries: “En forkølelse eller lignende mindre lidelse oplevet af en mand, der virker til at overdrive alvoren af symptomerne.”

Hvad er mandeinfluenza?

Mandeinfluenzaen er et koncept, der er blevet diskuteret meget. Nogle mener, at mandeinfluenza blot er et udtryk for, at mænd overdriver deres symptomer, når de får influenza.

Andre mener, at mænd faktisk bliver ramt hårdere af en influenza end kvinder.

Kvinder kan godt klare sig med et par panodiller og en pakke kleenex, når de bliver ramt af influenza.

Mænd med “mandeinfluenza”, kræver derimod at blive opvartet og at få massere opmærksom fra deres partnere for at kunne komme over sygdommen.

Mandeinfluenzaen er altså en type af influenza, der tilsyneladende kun rammer mænd, og har symptomer som snot, selvmedlidenhed, og manglende evne til at klare dagligdagens pligter, som for eksempel opvasken.

Findes det i virkeligheden?

Der har været stor diskussion, om mandeinfluenza er noget, der findes i virkeligheden, eller om mænd bare piver noget mere, når de er syge.

Men ifølge en professor i medicin på Memorial University i St. Johns, er mandeinfluenza en ting, der skal tages alvorligt.

Efter selv at blive beskyldt for at have overdrevet sine symptomer efter at være ramt af influenza, bestemte han sig for at undersøge sagen.

Ifølge professoren er der flere studier, der har vist, at mænd har et svagere immunsystem end kvinder. Og det er lige præcis det, der er grunden til den omstridte sygdom.

Ifølge professoren er testosteron et hormon, der undertrykker immunforsvaret, hvorimod østrogen gør det modsatte. Det stimulerer immunforsvaret. Derfor får mænd det værre, når de bliver ramt af en influenza.

Deres immunssystem er simpelthen ikke ligeså stærkt som kvinders.

Kilde: Euroman.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *