Diabetes er en kronisk sygdom som er relateret til forhøjet blodsukker – derfor kaldes diabetes også populært for “sukkersyge”. Der er to hovedtyper af sukkersyge: Type 1-diabetes og type 2-diabetes – sidstnævnte kaldes også for gammelmands-sukkersyge, den indtil for få år siden fortrinsvist ramte ældre.
Denne artikel handler handler om diabetes også kaldet sukkersyge. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.
Diabetes er en kronisk sygdom som er relateret til forhøjet blodsukker – derfor kaldes diabetes også populært for “sukkersyge”.
Glukose (sukker) er noget som vi indtager gennem de fødevarer vi spiser. I kroppen har vi et hormon – insulin – som kontrollerer og regulerer mængde af glukose i blodet og hjælper glukosen ind i cellerne for at give dem energi. Når der er tale om type 1-diabetes så producerer kroppen ikke insulin, hvorimod type 2-diabetes gør, at din krop ikke bruger insulin optimalt. Uden nok insulin forbliver glukosen i blodet.
Udover disse typer diabetes, kan man også få pre-diabetes, hvilket betyder at blodsukkeret er højere end normalt, dog ikke højt nok til at blive diagnosticeret som diabetes.
Når man har pre-diabetes, betyder at man er i højere risiko for at udvikle type 2-diabetes. Diabetes er også en alvorlig sygdom, som kan medføre ret alvorlige komplikationer.
Komplikationer og diabetes
At døje med højt blodsukker kan være alvorligt og i visse tilfælde endda livstruende, fordi sukkeret transporteres med blodet til alle organer.
Det konstante forhøjede blodsukker kan være med til at forårsage en række diabetes relaterede komplikationer.
Følgesygdomme på øjne, nyrer og nervesystemet ses ofte hos patienter som døjer med diabetes. Desuden kan diabetes forårsage hjertesygdomme, slagtilfælde og endda amputation.
Diagnose og behandling
Diagnosticering af diabetes kan som regel gøres ved at tage blodprøver.
Behandling af diabetes afhænger også af, hvilken type man har. Når der er tale om type 1-diabetes, så behandles denne med insulin, hvor måltidsplanlægning også er med til at hjælpe og holde blodsukker på det rigtige niveau.
Behandlingen af type 2-diabetes kan oftest administreres gennem fysisk aktivitet og måltidsplanlægning.
I visse tilfælde kræver det også medicin for at kunne styre blodsukkeret mere effektivt. Hos mange patienter kan kombination af motion, vægtkontrol og fastholdelse af måltidsplan hjælpe med at kontrollere diabetes.
Naturligvis skal man også overvåge blodsukkerniveauet og tage medicin, hvis dette indgår i ens behandlingsform.
Kort om diabetes
I Danmark har mindst 252.750 personer diagnosen diabetes. Det svarer til godt 4,4 % af befolkningen. Antallet af diabetikere er mere end fordoblet fra 2000-2016. Der findes to hovedgrupper af diabetes; type 1-diabetes og type 2-diabetes.
Type 1-diabetes
Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller ung voksen. Forskerne ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.
Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændig. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe.
I alt lever mere end 25.000 danskere med type 1-diabetes.
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges.
Ved type 2-diabetes mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Type 2-diabetes behandles med livsstilsændringer samt piller eller injektioner, der øger insulinoptagelsen eller insulinproduktionen. Efter 10 til 15 år med sygdommen vil omkring 50 % få insulin.
Mindst 227.525 danskere har type 2-diabetes (inkl. type 1½-diabetes) og udgør dermed langt den største gruppe af diabetikere herhjemme. Dertil kommer ca. 60.000 danskere, der går rundt med en uopdaget type 2-diabetes. Det skønnes, at ca. 300.000 har forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes). 30-40 % af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år.
Kilde: Diabetesforeningen
