Alt Om Sundhed: Forside » Sundhed » Forebyg allergi hos dit barn – sådan gør du
Forebyg allergi hos din baby
Allergi kan ikke nødvendigvis forebygges, men vi kan gøre en del for at prøve at holde den for døren.

Forebyg allergi hos dit barn – sådan gør du

Forebyg allergi hos dit lille, nye barn med disse fem gode råd. Især hvis der er allergi familien, er det vigtigt at forebygge.

Forebyg allergi, det kan virke som en umulig sag, da alle børn som udgangspunkt kan risikere at få allergi. Men der er forskellige ting, vi kan gøre i forsøget på at nedbringe risikoen for, at et barn udvikler allergi.

Foreningen Astma-Allergi Danmark fortæller, at risikoen for at få allergi er størst blandt de børn, der har allergi i familien, men derudover er der en risiko på fem til 10 procent for, andre børn får det.

Gravide kan ikke forebygge ved at spise en særlig kost under graviditeten, men anbefales at spise varieret og følge de officielle kostråd. Når barnet er kommet til verden, er der visse forebyggende handlinger som disse.

Kosten hos det lille barn

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi udelukkende ammer eller giver modermælkserstatning i de første fire måneder af babys liv. Derefter kan vi så småt begynde at introducere barnet for mad.

Forebyg allergi overfor æg ved at blande et halvt hårdkogt æg ind i din fire til seks måneders babys kost to gange om ugen.

Amning anbefales fuldt ud, til barnet er et halvt år, derefter anbefaler Sundhedsstyrelsen, at vi ammer delvist, til barnet fylder et år.

Hvis din nyfødte ikke bliver ammet, anbefales det, at give ham eller hende højt hydrolyseret modermælkserstatning den første uge af barnets liv.

Parfumer og indeklima

Et godt indeklima er alfa-omega for os alle sammen, men især for de små børn. Rygning kan for eksempel udløse en række luftvejssygdomme som bronkitis og astma. Derudover er der større risiko for at børn, der ofte befinder sig i rygerhjem, udvikler allergi.

Så ingen rygning indenfor. Desuden anbefales det, at vi holder hjemmet rent, og lufter ud flere gange dagligt, gerne tre, for at bringe støvmængden ned og få frisk luft i hjemmet.

Brug uparfumerede sæber, solcremer og lotions til barnet, vask også tøj i uparfumeret vaskemiddel, så kan du nedsætte risikoen for kontaktallergi.

Kig efter det lille, blå allergimærke, når du køber produkter til dit barn, uanset om det er bleer, sæbe eller sengetøj.

Pelsdyr

Der er ikke direkte forskningsresultater, som beviser, at det lille barn udvikler allergi, hvis det vokser op med et pelsdyr som hund, kat og marsvin. Ej heller ser det ud til at forebygge allergi.

Se også disse artikler

Hvis dit spædbarn får kighoste

Det skal du vide om skoldkopper

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *