Roskildesyge er ekstremt smitsomt. Sygdommen har symptomer som opkast, diarre, svimmelhed, feber og ildebefindende.

Roskildesyge varighed og smitte: Her er de tydelige symptomer

Roskildesyge er en ekstremt smitsom maveinfektion, der giver både opkast og diarre. Hos voksne varer Roskildesyge oftes et par dage mens det hos børn kan tage en hel uge. Læs om symptomer på Roskildesyge, varighed og hvordan det smitter her. Ved du i øvrigt hvorfor det hedder Roskildesyge? Det får du svaret på nederst i denne artikel.

Symptomer ved Roskildesyge er:

Denne artikel handler om maveinfektionen Roskildesyge. Du kan blandt andet læse om hvad hvilke symptomer der er, hvorfor det hedder Roskildesyge og hvor længe sygdommen varer. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.

Når du bliver ramt af Roskildesyge, er du ikke i tvivl. Symptomerne kommer nemlig meget hurtigt efter du er blevet smittet. Smitten spreder sig til andre med lynets hast og der skal meget lidt virus til at føre smitten videre.

Symptomer som opkast og diarré varer hos voksne i mellem en enkelt og tre dage. Hos børn kan symptomerne vare op til en uge.

Sådan opstår sygdommen

Den smitsomme maveinfektion kaldes på engelsk Norwalk disease og det er forårsaget af norovirus, der er en meget hårdfør virus.

Norovirus smitter enten direkte eller indirekte ved kontakt med afføring eller opkast fra en smittet person. Det kan ske på mange forskellige måder, som du måske ikke lige går og tænker over.

Eksempelvis kan man blive smittet ved at give hånd til en smittet person, røre ved bleer, beskidt undertøj eller afføring fra smittede.

De mest oplagte steder at blive smittet, er på grund af dårligt håndhygiejne. Smittede personer, der ikke sørger for god håndhygiejne - altså at vaske hænder grundigt - kan forurene fødevarer, køkkenudstyr, dørhåndtag, trappegelænder eller en siddeplads i bussen eller i toget. Og netop fordi der skal så lidt virus til at bære smitten videre til en ny person, er det vigtigt at smittede er meget opmærksomme på hvordan de kan undgå at bære smitten videre.

Så nemt smitter norovirus

Der skal meget lidt norovirus til at at man bliver smittet. Faktisk er 1-10 viruspartikler nok til at smitte en anden person. Det er ekstremt lidt når man tager i betragtning at smittede gennem opkast og afføring udskiller mellem en million og en milliard virus-partikler pr. gram.

Samtidig er det vigtigt at huske, at man kan smitte med norovirus i op til 48 timer efter man selv er blevet rask. Det betyder, at mens man tror, at man er helt rask og klar til at tage på arbejde igen, så udsætter man andre for smitterisiko. Og faktisk bliver mellem 50 procent og 80 procent af dem,d er udsættes for norovirus, smittet.

Sådan kan du forebygge Roskildesyge

Man kan forebygge - eller måske helt undgå - Roskildesyge ved:

  • at have god hånd- og køkkenhygiejne.
  • vaske hænderne grundigt før maden og efter toiletbesøg.
  • bruge flydende sæbe og papirhåndklæder på skoler, i børnehaver, på arbejdspladser og i offentlige miljøer.
  • undgå at spise fra buffeter, hvor mange har rørt ved maden og redskaberne.
  • undgå kontakt med folk med dårlig mave.

Hvorfor hedder det Roskildesyge?

Undrer du dig også over hvordan man fandt på at kalde Roskildesyge for Roskildesyge? Så skal du få svaret her.

Det var efter vinteren i 1935, hvor en tredjedel af Roskildes befolkning blev ramt af feber, svimmelhed, opkast og diarré.

Da den voldsomme epidemi blev omtalt i Ugeskrift for Læger i januar 1936, blev epidemien omtalt som Roskildesyge - og det navn har hængt ved lige siden.

Læs også denne artikel:

Guide: Sådan skal du vaske hænder – trin for trin

Eksterne links:

Fødevarestyrelsens Leksikon

Videnskab.dk: Derfor får du omgangssyge

2 kommentarer til “Roskildesyge varighed og smitte: Her er de tydelige symptomer”

  1. I skriver "Varighed og smitte".

    Men der står ikke nævnt nogen steder i artiklen , hvad varigheden kan være.

    1. "Hos voksne varer Roskildesyge oftes et par dage mens det hos børn kan tage en hel uge"

      Åben øjnene.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *