Forsiden » Sundhed » Hvorfor får vi mareridt – og hvem har det oftest?
Der er faktisk en god grund til at vi får mareridt, for dem bruger vi til at forberede os på farlige situationer. Sådan lyder vurderingen fra en norsk søvnekspert. Og så er børn og unge oftere udsat for mareridt.

Hvorfor får vi mareridt – og hvem har det oftest?

Her er forklaringen på hvorfor vi får mareridt, og der er faktisk en god og fornuftig grund. Samtidig er der også nogle, som er mere plaget af mareridt end andre.

Dette er en artikel om mareridt, hvor vi kigger lidt nærmere på hvorfor vi overhovedet skal plages med dem – men også på hvem der har dem mest. Vi vil meget gerne høre din mening om artiklen, og derfor bliver vi glade hvis du vil vurdere den lidt længere nede, hvor du kan give fra 1-5 stjerner. Du må også gerne dele dine erfaringer om mareridt med andre – og skrive hvad du typisk har mareridt om. På forhånd tak.

Det er vist de fleste, der har haft mareridt, og mange har dem med kortere eller længere mellemrum. Og selvom mareridtene altid er irriterende, så skal vi måske være glade for dem.

Den norske søvnspecialist Ståle Pallesen mener nemlig, at mareridtene faktisk er en hjælp.

Han siger til kk.no, at hjernen simpelthen øver sig på at håndtere farlige situationer, så det er faktisk en slags mentalt selvforsvar.

Det er dog ikke bevist hvorfor det hænger sådan sammen, men til gengæld ved man, at især børn og unge, samt kvinder fra puberteten og op, oftere oplever at have mareridtene om natten. Faktisk er det oftest børn mellem seks og ni år, der er plaget.

Her er der dog heller ikke nogen entydig forklaring, men Ståle Pallesen vurderer overfor kk.no, at det igen kan skyldes, at det for børns vedkommende er en udviklingsproces.

Vi træner os simpelthen på at håndtere noget skidt.

Hvordan undgår man mareridt?

Søvnforskeren har et godt trick til, hvordan man kan undgå mareridt om natten.

På forhånd skal man bruge nogle minutter på, at se på den drøm, som man plejer at have. Løb drømmen igennem, men gør det med positive briller.

På den måde kan man håndtere drømmen, og trække det negative eller farlige ud, og dermed forsvinder den ubehagelige side. I hvert fald i følge søvnforskeren.

Den klassiske drøm eller mareridt er i øvrigt, at man bliver jagtet af et eller andet, og man kan ikke løbe fra det. ret ubehageligt. Men hvordan oplever du det? Del dine erfaringer med andre herunder – også hvis du har et godt tip.

Se også disse artikler:

Hjælper cola mod ondt i maven?

Læs hvad feber egentlig gør dig

2 kommentarer til “Hvorfor får vi mareridt – og hvem har det oftest?”

  1. Flygter gennem tomme lejligheder i mit barndomskvarter, kender alle smutvejene men blir alligevel fanget – næsten – for så vågner jeg. En drømmetyder mente det hang sammen med en barndom, hvor jeg var det oplagte mobbeoffer, og når jeg i mit voksenliv så føler mig klemt/ udnyttet/ desavoueret, så dukker drømmen op. Og det holder faktisk meget godt stik, med den viden jeg har, kan jeg også få handlet på det

  2. Jeg drømmer tit jeg kan flyve.
    Altså svæve op i luften.
    Så hænger jeg der og betragter dem som er under mig. Og siger se hvad jeg kan.
    Jeg har også den klassiske hvor jeg kæmper mod andre.
    Og sparker ud efter dem. Eller slår ud efter dem.
    Dette gør jeg så i søvne. Så jeg har sparket ud efter konen et par gange.
    Og slået ned i sengebordet.
    Heldigvis er ingen kommet til skade.
    Jeg har også været i helvede med ådselsdyr.
    Pu ha det var ækelt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *