Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Langvarig forkølelse eller er der andet galt?
Langvarig forkølelse
Varer din forkølelse mere end to uger så søg læge. Der kan være risiko for, at der er opstået følgesygdomme.

Langvarig forkølelse eller er der andet galt?

En langvarig forkølelse dræner, og det kan være, at den udvikler sig til noget, der skal behandles. Læs, hvornår du skal reagere på din snue.

Langvarig forkølelse er super belastende. Næsen løber eller er stoppet, ørerne klikker og øjnene løber i vand. Og når så der opstår hoste og nys undervejs, er det en rædselsfuld tilstand.

Heldigvis varer de fleste forkølelser op til en uge, og så kan vi igen dufte blomsterne og pleje vores røde næsetipper, der er blevet mishandlet af al den næsepudsning.

Varer en forkølelse i længere tid, kan der imidlertid være noget, du skal være opmærksom på.

Når snuen trækker ud

Hvis du har en langvarig forkølelse, det vil sige mere end en til to uger, er der en stor risiko for, at du har fået følgesygdomme eller måske ligefrem fejler noget andet.

I følge Apoteket.dk kan den dryppende næse, host og nys skyldes andet end forkølelse. Derudover skal du også være opmærksom på, at Omikron ofte giver forkølelsessymptomer.

Her er nogle af de lidelser, der kan gemme sig bag det, der virker som en langvarig forkølelse.

  • Høfeber.
  • Astma.
  • Halsbetændelse i tilfælde af, at du har feber og synkesmerter oveni.
  • Influenza med feber med hovedpine, smerter og træthed ofte med snue, hoste og ondt i halsen.
  • Svælgkatar
  • Mellemørebetændelse.
  • Bihulebetændelse.
  • Lungebetændelse.

Virker penicillin?

Det korte svar er nej. Penicillin virker ikke mod almindelige forkølelser, men er der infektion eller lignende, kan det være, at du skal have en penicillinkur.

Hvis du har en langvarig forkølelse, kan det være, at du ikke lider af nogle af de ting, der er listet ovenfor. Måske har du bare været så ekstrem uheldig at blive smittet af en anden forkølelsesvirus, end den du begyndte med.

Der findes nemlig flere hundrede forskellige virus, og selvom du for en stund er immun overfor en, er du det ikke overfor alle.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *