Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Hvornår skal man kontakte lægen ved diarre?
kontakte lægen ved diarre
Ved du hvornår du skal kontakte lægen ved diarre? Ellers se artiklen her - så får du en fornemmelse af, hvornår du skal reagere.

Hvornår skal man kontakte lægen ved diarre?

Ved du hvornår man skal kontakte lægen ved diarre? Diarre kan skyldes mange ting – noget er ufarligt, men det kan også være alvorligt. I denne artikel får du svar på hvad du skal holde øje med.

Det kan være nødvendigt at kontakte lægen ved diarre. Og man er ikke i tvivl. Man har diarre, hvis man skal på toilettet med løs eller vandig afføring mere end tre gange på en dag.

Sygdommen skyldes næsten altid mikroorganismer, nærmere bestemt bakterier, virus eller parasitter.

Diarre er en af de hyppigste sygdomme i verden. Det skønnes, at der hvert år er 4.000 millioner tilfælde af sygdommen på verdensplan, og at sygdommen medfører 2,5 millioner dødsfald. Heldigvis er de fleste tilfælde af diarre ufarlige og går over af sig selv.

Hvad skyldes diarre?

Der kan være flere grunde til diarre: bakterier, virus eller parasitter. Dårlige sanitære forhold, smittebærende føde eller antibiotika kan også påvirke sygdommen. 95% af gangene vil sygdommen forsvinde af sig selv.

Diarre er en infektion af tarmene, og kan inddeles i tre undergrupper:

  • Sygdom uden betændelse i tarmen.
  • Sygdom med betændelse af tarmen
  • Sygdom i hele kroppen (systematisk infektion)

Hvad er symptomerne på diarre?

Som sagt er symptomerne på diarre vandig eller løs afføring tre gange daglig, eller oftere. Man kan dog godt have andre symptomer, afhængig af hvilken type tarminfektion, der er skyld i sygdommen.

Tarminfektion med betændelse i tarmen: I disse tilfælde vil man have slimet og blodig afføring, men mængden af afføring vil ikke være særlig stor. Man har også ofte feber, mavesmerter eller mavekramper. Denne type infektion vil ofte skyldes Campylobacter, Salmonella, Shigella eller Clostridium difficile.

Tarminfektion uden betændelse i tarmen: Her har man typisk vandig afføring ofte i store mængder. Nogle gange kan man også lide af kvalme og af opkast. Årsagen er en infektion af virus, giftstoffer fra bakterier eller en protozoinfektion.

Systematisk infektion: I disse tilfælde vil man typisk have feber og føle sig dårlig tilpas. Man vil også typisk have mavesmerter eller diarre.

Hvad skal man gøre ved diarre?

Har man diarre, er det vigtigt at sørge for at få væske nok. Dette gælder især små børn og ældre. Det mest optimale er at drikke væsker, der indeholder sukker og salt i moderate koncentrationer. Men i de fleste tilfælde er det nok at drikke tilstrækkeligt. Væsken skal helst gives i små og hyppige portioner.

Sodavand og juice indeholder meget sukker, der kan trække vand ind i tarmhulen og derved øge væsketabet. Derfor bør disse fortyndes med vand.

Et godt råd er at spise almindelig kost hurtigst muligt, efter man har fået diarre. Især mad med stivelse hjælper. Det kan for eksempel være gulerødder, havre, majs og lignende.

Sørg også for at vaske hænderne grundigt efter toiletbesøg og før håndtering af mad for at forhindre smitte i at sprede sig.

Du skal kontakte lægen ved diarre hvis:

  • Hvis der er tale om små børn med kraftig diarre, som er syge og medtagede.
  • Hvis der er tale om voksne, der lider af langvarig eller kraftig diarre og som følger sig sløje.
  • Hvis der er blod i afføringen, patienten har voldsomme eller turvise mavesmerter og/eller feber.
  • Hvis der er tale om væskemangel eller ved tilfælde af besvimelse, blodig afføring og høj feber skal man kontakte lægen med det samme. Disse symptomer er dog ret sjældne.

Generelt er det en god regel at kontakte lægen, hvis små børn har fået diarre eller patienten føler sig mat.

Du kan læse mere om diarre i artiklerne her:

Roskildesyge – varighed og smitte: Her er de tydelige symptomer

Sådan får du god håndhygiejne og holder sygdomme væk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *