Kender du de ni prostatakræft symptomer som du skal være opmærksom på? Prostata kræft giver som regel ingen symptomer i begyndelsen og udvikler sig langsomt. Derfor er det vigtigt, at du kender de små ting, du skal kigge efter så du kan søge læge og få behandling.
Dette er en artikel, der handler prostatakært – eller kræft i blærehalskirtlen, som det hedder på dansk. Du lærer de vigtigste prostatakræft symptomer at kende, ligesom vi fortæller om behandling og prognose. Du må meget gerne vurdere artiklen fra 1-5 stjerner, og også meget gerne dele dine erfaringer omkring at spise sundt for at styrke øjnene. På forhånd tak.
De ni prostatakræft symptomer du skal være opmærksom på – du bør søge læge og få prostatakræft behandling hvis du oplever en eller flere af disse:
- Blod i din urin (Det kan variere fra svagt til voldsomt)
- Blod i din sæd
- Aftagende eller manglende sædmængde
- Blærebetændelse
- Vedvarende smerter (typisk knoglesmerter)
- Rejsningsbesvær
- Slap urinstråle samt hyppig og natlig vandladning
- Besvær med at komme i gang med at tisse
- Ukontrollerbar vandladnings-trang
Hvad er prostatakræft?
Prostatakræft er det samme som kræft i blærehalskirtlen. Derfor er det en cancer-form, der kun rammer mænd, da kvinder ikke har en blærehalskirtel. Selve canceren er en ondartet knude, der sidder i prostata. Selve blærehalskirtlen er på størrelse med en lille kastanie og danner den væske, der transporterer sædceller fra urinrøret til ægget i kvindens livmoder under udløsning. Blærehalskirtlen sidder lige under urinblæren.
Blærehalskirtlen er opbygget af kirtelceller, bindevæv og muskelceller. Kræft i prostata udgår stort set altid fra kirtelcellerne.
Udvikler sig langsomt
Det kan være svært at opdage prostatakræft symptomer.
I begyndelsen giver sygdommen nemlig som regel ingen – eller meget svage symptomer. Og da det er en kræft-form, der udvikler sig langsomt, kan man risikere at komme ret langt i et kræft-forløb uden man er klar over, at man er syg.
Undersøgelse
For at undersøge om du er blevet ramt af kræft i blærehalskirtlen, er der flere ting din egen praktiserende læge kan gøre.
Blodprøve: For det første kan en blodprøve måle indholdet af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i dit blod. Hvis dit PSA uden yderligere forklaring overstiger grænseværdien for din alder – og hvis det samtidig er udelukket, at du lider af en infektion i urinvejene, bliver du sendt videre til udredning hos en speciallæge i urinvejssygdomme.
Føleprøve: Blærehalskirtlen ligger meget tæt op af endetarmen. Med sin finger i endetarmen kan lægen derfor mærke blærehalskirtlens bagside. Lægen vurderer størrelsen, konsistens og overflade.
Ultralyd og vævsprøve: Ved at føre en lille stav-scanner et par centimeter op i endetarmen kan lægen dels billeder af prostata på sin skærm, dels med en lille nål tage en vævsprøve, som derefter undersøges i et mikroskop.
Behandling
Hvis kræften ikke har spredt sig uden for blærehalskirtlen, kan man blive tilbudt helbredende behandling.
Og behandlingerne kan variere meget. Som regel består de helbredende behandlinger af en operation, og medicinsk behandling. Ofte styres behandlingen både af urinvejskirurger (urologer) og kræftlæger (onkologer), der står for strålebehandling og kemoterapi.
Men det er langt fra alle tilfælde af prostatakræft, der er nødvendige at behandle. Sygdommen er nemlig meget hyppig hos ældre mænd. Og da sygdommen vil udvikle sig langsomt – ofte over årtier – er det ikke alle, der vil få det bedste resultat ved at lade sig behandle. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der sygdommen ved 30-50 procent af de mænd, der får den konstateret, ikke livstruende.
Prognose
Lad os tage den rigtig gode nyhed først: Flere og flere overlever prostatakræft. Mens antallet af personer, der får stillet diagnosen har været markant stigende de seneste 20 år, så er antallet af personer, der dør af sygdommen, stort set konstant.
Det er sjældent, at personer under 50 år rammes af sygdommen – til gengæld bliver den mere og mere almindelig desto ældre man er.
Overlevelses-statistik ved diagnosen prostatakræft ifølge Kræftens Bekæmpelse:
Efter 1 år: 98 procent
Efter 5 år: 86 procent
Efter 5-10 år vil dødeligheden være meget mindre, så det næsten svarer til resten af befolkningen.
Læs også disse interessante artikler:
