Blærehalskirtlen – eller prostata – er en kirtel som kun findes hos mænd. Det er derfor du kun hører om mænd, der får prostatakræft.
Dette er en artikel om prostata – eller kræft i blærehalskirtlen. Vi håber du kan lide artiklen, og du meget gerne bedømme hvor relevant den var for dig på en skala fra 1-5 stjerner i bunden af artiklen. På forhånd tak.
Prostata sidder placeret lige under urinblæren og bruges til lave den væske, der skal bruges når mandens sædceller skal transporteres fra urinrøret over i kvindens livmoder.
Selve blærehalskirtlen er på størrelse med en lille kastanie og er opbygget af kirtelceller, bindevæv og muskelceller.
Almindelig forstørret blærehalskirtel
Mens de fleste organer bliver mindre jo ældre vi bliver, så er det faktisk stik modsat med blærehalskirtlen.
Prostata har nemlig i tilbøjelighed til at vokse – i de fleste tilfælde er det en godartet forstørrelse, der kaldes hyperplasi og dækker over, at antallet af celler forøges, mens cellestørrelsen normalt bevares. Den godartede forstørrelse af blærehalskirtlen er ikke kræft men kan i stedet give en form for klemme på urinrøret og dermed forårsage problemer med vandladningen.
Det er typisk når mænd når de 50 år at prostata begynder at vokse og kan give problemer. Det kan ofte behandles med medicin eller en operation.
Kræft i blærehalskirtlen
Hvis der ikke er tale om celleforøgelser men i stedet celleforandringer, så er en forstørret blærehalskirtel et symptom på kræft i blærehalskirtlen. Det er en kræftform, der næsten altid er udgået af kirtelvæv og derfor er af typen adenokarcinom.
Sygdommen er meget langsomt voksende og vil i første omgang vokse til de omkringliggende strukturer og kan senere give metastaser, der via lymfekarene og blodet kan spredes til knogler, lymfeknuder, rectum og urinblæren.
Læs også denne artikel: