Alt Om Sundhed: Forside » Nyheder » Ny HPV-vaccine til drenge der er homoseksuelle
HPV-vaccine til drenge er et tilbud, som drenge og unge mænd mellem 15 og 20 år kan få i 2018. Tilbudet er rettet mod homoseksuelle unge, oplyser Sundhedsstyrelsen.
HPV-vaccine til drenge er et tilbud, som drenge og unge mænd mellem 15 og 20 år kan få i 2018. Tilbudet er rettet mod homoseksuelle unge, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Ny HPV-vaccine til drenge der er homoseksuelle

Sundhedsstyrelsen er klar med en HPV-vaccine til drenge og unge mænd, der er homoseksuelle. Tilbudet er rettet mod unge mænd i alderen fra 15 til 20 år.

Dette er en artikel om HPV-vaccine til drenge og unge mænd, og den er skrevet på baggrund af en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen. Vå håber artiklen er nyttig for dig, og du må meget gerne give den en vurdering fra 1-5 stjerner længere ned. Deltag også gerne med din kommentar. På forhånd tak.

Fra den 1. februar kan drenge og unge mænd, der er til eget køn, blive gratis HPV-vaccineret, hvis de er mellem 15 og 20 år, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Tilbuddet om HPV-vaccine til drenge gælder frem den 31. december 2018, altså til årets udgang.

Tilbuddet er et af initiativerne under Regeringens Kræftplan IV og har til formål at forebygge HPV-infektion hos drenge, der har eller som senere i livet vil have sex med andre drenge og mænd.

HPV er et virus, der kan smitte, når man har sex. Mænd, der har sex med mænd, har en markant større risiko for at udvikle analkræft på baggrund af en HPV-infektion, end mænd, der udelukkende har sex med kvinder.

Derfor er det vigtigt, at drenge, der er til drenge, bliver HPV-vaccineret.

Skal være fyldt 15 år

Målgruppen for det midlertidige tilbud om HPV-vaccine til drenge, er drenge og unge mænd mellem 15 og 20 år. Det vil sige, at drenge kan modtage første stik i en vaccinationsserie fra den dag, de fylder 15 år og før den dag, de fylder 20 år.

Første stik skal gives senest den 30. juni 2018. Drenge, der har modtaget første stik før denne dato, har til og med den 31. december 2018 til at få de resterende to vacciner.

Man skal have tre vacciner i alt, og det anbefales, at alle tre doser af vaccinen gives inden for seks måneder.

Her kan du blive vaccineret

Man kan blive vaccineret hos egen læge samt på AIDS-Fondets checkpointklinikker i Aarhus, Odense og København.

HPV-vaccination på Checkpoints vil finde sted hver første onsdag i måneden fra kl. 16-18, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *