Skimmel er årsagen til at Rema 1000 mayonnaise nu trækkes tilbage. Fødevarestyrelsen advarer mod, at du spiser den – se her, hvad du i stedet skal gøre.
Har du købt Rema 1000 mayonnaise så skal du nok lige kigge en ekstra gang, hvornår det er pakket og hvornår udløbsdatoen er. For dagligvarebutikken Rema 1000 trækker nu i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen deres eget mærke, Rema 1000 mayonnaise, tilbage fra hylderne.
Det sker, efter der er fundet skimmel – eller mug – i nogle af flaskerne.
Dette skal du passe på
Mayonnaisen er produceret af Graasten Salater for dagligvarekæden. Den har følgende specifikationer:
Rema 1000 Mayonnaise, Nettovægt: 400g, Pakket: 12-11-2017 og 13-11-2017, Bedst før: 12-03-2018 og 13-03-2018.
Mayonnaisen er solgt i Rema 1000-butikker i hele landet.
Ifølge pressemeddelelsen fra Fødevarestyrelsen, så er mayonnaisen på grund af skimmelvæksten “uegnet som menneskeføde”.
Derfor råder Fødevarestyrelsen forbrugere, der har købt denne mayonnaise, til enten at smide den ud eller levere den tilbage til den butik, hvor mayonnaisen er købt.
Fakta om skimmelsvampe
Skimmelsvampe producerer mykotoksiner som selv i små mængder kan give akut eller kronisk forgiftning hos hvirveldyr.
Mykotoksiner kan dannes under visse skimmelsvampearters vækst på levnedsmidler, foderstoffer og byggematerialer. Stofferne kan være til stede selv efter svampenes fjernelse.
Der findes i alt omkring 15 sygdomme hos mennesker, der menes at stamme fra indtagelse af mykotoksiner. Hos dyr er der et langt større antal rapporterede mykotoksikoser.
Kilde: Den Store Danske
Se også denne artikel hvor du kan få vigtig information:
Grøntsagscurry trækkes tilbage: Solgt i hele landet