Alt Om Sundhed: Forside » Sundhed » Mayonnaise kan ødelægge dine tarme
Billede med mayonnaise
Mayonnaise er ikke godt for maven, og en professor sige, at det er emulgatorerne i en mayo, der kan ødelægge tarmens vægge. Så hold igen med for store mængder mayonnaise.

Mayonnaise kan ødelægge dine tarme

Denne artikel handler om hvorfor mayonnaise kan være skidt for din mave. Faktisk mener en professor, at den kan ødelægge tarmens vægge.

Det vil måske overraske de fleste, men for meget mayonnaise og din mave er en rigtig dårlig kombination.

Ikke kun på grund af kalorieindholdet i mayonnaise, men fordi den simpelthen kan ødelægge dine tarme.

Nyeste forskning

Oplysningerne kommer fra professor Oluf Borbye Pedersen, der forsker i de sundhedsfremmende tarmbakterier.

Han giver her et overblik over, hvad forskningen kan fortælle os om mad og bakterier i tarmen, og hvad man kan skære ned på, hvis man vil behandle dem godt.

– Det nyeste forskning peger på, at man skal overveje at mindske indtaget af kød fra firbenede dyr, det vil altså sige svin, kalv, ko og lam, og erstatte det med fisk og fjerkræ, fortæller Oluf Borbye Pedersen, der er professor ved Novo Nordisk Fondens metabolismecenter på Københavns Universitet.

Mange billioner bakterier i tarmen

Vores mikrobiota er det væld af tarmbakterier, vi er udstyret med. De fordeler sig på hundredvis af bakteriearter, som tilsammen kan løbe op i 50 billioner i hvert enkelt menneskes tarm.

Og der er mere ved det animalske indtag, som vores mikrobiota har det svært med, og det er fedtstoffer fra dyr.

– Animalsk fedt fremavler nogle bakteriearter, som trigger inflammation og svækker virkningen af hormonet insulin, som styrer blodsukkeret, forklarer han.

Emulgatorer i mayonnaise

En anden dårlig nyhed for tarmen og dens mikroskopiske beboere er mayonnaise og produkter baseret på mayonnaise, eksempelvis nogle slags salatdressing, italiensk salat, æggesalat og remoulade.

Problemet er indholdet af emulgatorer – altså konsistensmidler. Emulgator tvinger fedtstof og vand til at binde sig til hinanden i mayonnaise – hvad der ellers strider imod deres natur.

Studier fra Georgia State University har vist, at emulgatorer ændrer tarmmikrobiotaen og gør tarmvæggen utæt, så uønskede molekyler kan trænge over i blodet.

Tarmen nedbrydes af emulgatorer i mayo

– Mellem tarmindholdet og tarmvæggen er der et slimlag, som er meget vigtigt, fordi det beskytter os mod sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen. Det nedbrydes i en vis udstrækning af emulgatorer, siger Oluf Borbye Pedersen.

– Så de sygdomsfremkaldende bakterier får lettere adgang til vores tarmceller og i værste fald over i blodbanen. Så overvej at begrænse indtaget af mayonnaise og mayonnaisebaserede produkter.

Pas også på med sakkarin

Studier har også vist, at sødemidlet sakkarin ændrer tarmbakteriesammensætningen i uheldig retning, så man får ændringer i stofskiftet, der minder om de abnormiteter, der ses ved overvægt og forstadier til diabetes, siger Oluf Borbye Pedersen.

Heldigvis kan du også gøre noget for dine tarme, og her er en liste.

Fakta: De gode tarmbakteriers livretter

– Kostfibre.

– Grøntsager.

– Fuldkornsprodukter.

– Varieret kost.

1 kommentar til “Mayonnaise kan ødelægge dine tarme”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *