Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Lider du af køresyge – se hvad du kan gøre
køresyge
Foto: Colourbox

Lider du af køresyge – se hvad du kan gøre

Køresyge er super irriterende for dem, som bliver dårlige i biler, fly og på både. Se, hvordan du kan mildne kvalmen og transportsygen.

Køresyge er ualmindeligt irriterende, men det er en temmelig almindelig lidelse. Begrebet dækker over den utilpashed og kvalme, nogen får af at køre i bil, sejle eller flyve.

Deraf det egentlige navn: transportsyge. En lidelse, som hverken er farlig eller sjælden men stadig kan være en plage livet igennem.

Her kan du læse fakta om køresyge samt få gode råd til at forebygge og behandle.

Hvorfor får vi køresyge?

Groft sagt får vi transportsyge, når det vi ser, ikke er det samme som det, vi kan mærker. Det betyder, at hjerne bliver forvirret, når vi sidder stille og roligt i en bil, imens landskabet glider forbi.

Vi har et balanceorgan i det indre øre, som sanser, at vi ikke bevæger os, men det gør verden – og bilen. Her opstår en dissonans, som for nogen udmønter sig i kvalme, opkast, svimmelhed eller almindeligt ubehag.

Tips til at forebygge

Alle, der har prøvet, ved, at det kan være virkelig svært at forebygge køresyge. Men der er nogle handlinger, du kan gøre, som kan hjælpe:

  • Spis et let måltid inden køreturen, men undlad at spise under kørslen.
  • Sid på forsædet i en bil eller forrest i bussen, så du kan kigge ligeud.
  • Undgå at læse eller kigge på en skærm, imens køreturen står på. Se i stedet ud af vinduet.
  • På en sejltur er det bedst at sidde på midten af skibet.
  • Brug akupressurbånd på hvert håndled, som hjælper mod kvalme.

Midler mod køresyge

Køresyge varer ofte kun kort tid efter, du er på fast grund igen. Dog kan en længerevarende sejltur stadig sidde i en flere timer efter, så det føles som at gå rundt på et skib, når man kommer på land.

Det findes hovedsageligt to typer medikamenter, vi kan tage, før vi skal på landevejen, ombord på et fly eller til søs: Antihistaminer og Hyoscin.

Begge kan dæmpe kvalme og hæmme balancecenteret, så det ikke er så sensitivt overfor bevægelse. Og begge midler kan virke sløvende, som er en fordel for den køresyge – hvis de ligefrem kan sove på vejen.

Hyoscin findes som tabletter, men virker længst tid på et plaster, som skal sættes bag øret helt op til fem timer før køreturen. Det er effektivt, men selvfølgelig uegnet til spontane ture ud i det blå.

Hvem bliver køresyg og søsyg?

Vi kan alle blive det, men som du sikkert ved, er det ikke alle, der bliver det under transport. Ifølge medicin.dk er det særligt større børn, som lider af det. Og kvinder rammes oftere end mænd.

Nogle har med held gjort brug af hypnose før en længere tur, men virkningen er ikke videnskabeligt dokumenteret.

Kilder: Apoteket.dk, Sundhed.dk, Medicin.dk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *