Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Knogleskørhed rammer mere end hver tredje kvinde
Knogleskørhed er specielt udbredt blandt kinder - men mænd kan også blive ramt.
Knogleskørhed er specielt udbredt blandt kinder - men mænd kan også blive ramt.

Knogleskørhed rammer mere end hver tredje kvinde

Knogleskørhed er en meget almindelig sygdom. Omkring 30-40% af alle kvinder og 10-20% af alle mænd vil på et tidspunkt i deres liv få et knoglebrud på grund af sygdommen.

Dette er en artikel, der handler om knogleskørhed. Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.

Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglemængden i skellettet er nedsat meget. Har man knogleskørhed kan man få knoglebrud næsten uden grund.

Knogleskørhed viser sig som brud i skellettet, patienter lægger nemlig ikke mærke til, at de har mistet knoglemængde. Derfor er et vigtigt symptom, at man meget let får knoglebrud.

De mest normale former for knoglebrud er: Håndledsbrud, hoftebrud og brud i ryggen.

Hvis man bliver ved med at lide af brud i ryggen, kan man ende med en form for deformitet. Det betyder, at ryggen ændrer form. Eksempler er, at man bliver lavere eller bliver mere foroverbøjet.

Hvorfor får man knogleskørhed?

Lægerne ved endnu ikke præcis hvorfor, nogle mennesker taber knoglemængde. Men der er nogle ting, der påvirker det. Nogle af disse er:

  • Arvelighed: Ligger det til familien?
  • Tidlig overgangsalder: Hvis man går i overgangsalder før 45 år falder ens østrogenniveau, som stimulerer knoglerne.
  • Tendens til nemt at få brud.
  • Et BMI under 19.
  • Lavt indhold af kalk og D-vitamin i kroppen.
  • Rygning & stort alkoholforbrug
  • Drikker mere end 8 kopper kaffe om dagen, da kaffe er vanddrivende og derfor udskiller kalk.
  • Ældre, fordi de har risiko for flere brud, da de nemmere falder.

Hvordan behandler man knogleskørhed?

Skal man i medicinsk behandling for knogleskørhed, vil man få medicin, der enten hæmmer nedbrydningen eller stimulerer opbygningen af knoglerne. Sammen med medicinen får man også et kalktilskud på mindst 1000 mg og et vitamintilskud med mindst 20 mikrogram D-vitamin hver dag.

Kommer man i medicinsk behandling, øges ens knoglemængde og risikoen for at få nye knoglebrud formindskes med 50%.

Men der er også flere ting, du selv kan gøre for at behandle eller forebygge knogleskørhed. Disse er:

  • Dyrke motion mindst 4 timer om ugen.
  • Sørge for at få mindst 800 mg kalk om dagen – 1000 mg hvis personen er ældre.
  • Sørge for at få mindst 20-40 mikrogram D-vitamin dagligt.
  • Undgå rygning og drik alkohol med måde.
  • Drik mindre kaffe og te.
  • Undgå at falde meget, for eksempel ved indrette dit hjem efter det. Du kan også træne din balance eller undgå sovemedicin, da det kan give svimmelhed og usikre ben.

Kilde: Apoteket.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *