Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Fodvorter er en virus – bliv klogere på vorterne her
Mange mennesker får fodvorter, og fodvorten er faktisk en virus. Desværre kan den være svær at slippe af med, og det kan sagtens tage op mod to år før en fodvorte forsvinder igen.
Mange mennesker får fodvorter, og fodvorten er faktisk en virus. Desværre kan den være svær at slippe af med, og det kan sagtens tage op mod to år før en fodvorte forsvinder igen.

Fodvorter er en virus – bliv klogere på vorterne her

Fodvorter er på ingen måde farlige, men fodvorterne er både meget smitsomme og samtidig svære at slippe af med. Her er fakta og oplysning om fodvorter, og om hvad symptomerne er.

Fakta om fodvorter:

  1. Fodvorter er en virus
  2. Fodvorterne forsvinder af sig selv efter noget tid
  3. Vorterne er meget smitsomme
  4. Symptomer er små udvækster på op til en halv centimeter

Heldigvis er fodvorter farlige, og de gør som sådan ingen skade. Men derfor er de alligevel voldsomt irriterende.

Fodvorten er en virus, og den er særdeles smitsom, og derfor skal man være varsom, hvis man har vorter på hænder eller fødder. For de kan nemlig være begge steder.

Huden får en virusinfektion med den såkaldte “human papilloma virus”, der i øvrigt findes i mange varianter.

Efterfølgende bliver huden tyk på stedet, og det er her fodvorten så er opstået. Og det er altså en infektion.

Meget smitsomme fodvorter

Fodvorterne smitter meget nemt, og det kan blandt andet ske når du går i bad eller er i svømmehallen. Derfor er det vigtigt at pakke foden ind, eventuelt med et plaster, så virus ikke spredes via kontakt med gulv eller andet.

Den er faktisk så smitsom, at den kan smitte via et håndklæde og andre genstande, så der er grund til at være varsom.

Og det er ikke kun overfor andre. For du kan faktisk også smitte dig selv, så du får flere vorter.

Fodvorters hyppighed

Det er heldigvis langt fra alle, der bliver ramt af en fodvorte.

Faktisk vurderer man, at det højest sker for hver sjette elev i skolen, og typisk er det når børnene er i de tidlige teenageår.

Hvordan fjerner man en fodvorte?

De fleste fodvorter går heldigvis væk af sig selv igen. Men det kræver tålmodighed.

Hos nogen forsvinder fodvorterne efter kortere tid, mens andre må vente i op til et par år, før vorterne er væk igen.

Der findes forskellige behandlinger mod fodvorterne, men ingen af dem virker med 100 procents sikkerhed.

Grundlæggende fungerer de ved at ødelægge huden hvor fodvorten har sat sig, og en læge kan forsøge at fryse vorten væk, hvor behandlingen foretages med et par ugers mellemrum.

På apoteket findes der også diverse midler i håndkøb mod fodvorte, men også her kræver behandlingen tålmodighed. Det kan altså tage flere måneder før man får has på sin fodvorte.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *