Skimmelsvamp og mug i maden er noget, man skal tage alvorligt. Opdager du mug på brød, så smid det ud. Se her hvorfor du endelig ikke må skære det mugne af og spise resten.
Hører du til typen, der kan finde på at spise mad selvom der er synlig skimmelsvamp og mug på den? Eksempelvis et stykke brød, hvor du bare skærer det mugne væk og spiser det, der tilsyneladende er ok? Så er det vigtigt, at du læser grundigt med her, for det du gør, er både dumt og sundhedsskadeligt.
Finder du brød med mug på, så er her svaret på, hvorfor du ikke bare skal spise det:
– Vær yderst forsigtig med at spise fødevarer, hvor det ikke er meningen, at der skal være mug på. Mug danner nemlig giftstoffer, der kan være farlige, siger ens Christian Frisvad, der er professor i industriel mykologi, der er læren om svampe, på Danmarks Tekniske Universitet, til COOPs medlemsblad, Samvirke.
Så giftig er skimmel
Og der ér altså god grund til at smide muggent mad ud i stedet for at tænke: Nå ja – det går jo nok.
For de giftstoffer som mug og skimmel danner er såkaldte Mykotoksiner – en gruppe af giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, hvis toksiditet eller giftighed varierer kraftigt. Ikke færre end 15 sygdomme hos mennesker menes at stamme fra indtagelse af mykotoksiner – her under skade på indre organer, hjerneskade og kræft.
Hvis du opdager mug eller skimmelsvamp
Her er Fødevarestyrelsen råd til behandling af fødevarer med skimmelsvamp eller mug:
Brød – Brød med mugpletter skal altid kasseres, da skimmelsvampene kan have bredt sig til hele brødet, uden at det er synligt
Frugt og grønt – Saftige grønsager og frugt, fx tomat, agurk, vindruer og blommer, skal altid kasseres, hvis de er angrebet af mug. Det er særligt vigtigt, at du kun bruger faste og friske bær og frugt, når du laver syltetøj, saft, mos og most. Æbler og pærer kan indeholde svampegiften patulin, og det skal du især være opmærksom på, hvis du presser saft af frugterne. Skær æblet igennem og kig efter råd ved kernehuset inden presning. På mindre vandholdige grønsager og frugt, fx gulerødder og kål, kan du nøjes med at fjerne den del der er ramt af mug.
Champignoner – Hvis du ser ‘hvid pels’ på roden af dine champignoner, så er det deres eget mycelium og ikke skimmelsvampe. Dette kan du blot fjerne sammen med evt. rester af jord.
Syltetøj – Syltetøj med mugpletter skal altid kasseres, da der kan være svampegifte i hele glasset med syltetøj.
Nødder – Mugne nødder skal altid kasseres. Vær særligt opmærksom på, om paranødder er mugne i midten.
Hård ost – Mælkeprodukter, fx fløde og cremefraiche, og bløde oste, fx smelteost og brie, skal altid kasseres, hvis de er angrebet af mug. På hårde oste kan du skære mugpletten plus én cm rundt om det angrebne sted af.
Kød – Kød skal altid kasseres, hvis det er angrebet af mug. Det er ikke nok kun at fjerne den mugne del, fx af en leverpostej eller andet kødpålæg.
Symptomer på skimmelsvamp-forgiftning
De almindelige symptomer:
Forkølelse og influenza-lignende symptomer, Høfeber-lignende symptomer, Hoste, Nysen, Halseonde, Stoppet næse, Kløe i næsen, Løbende næse, Gentagen bihulebetændelse, Øjne, der løber i vand, Kløende øjne, Hovedpine, Koncentrationsbesvær, Hukommelsestab, Blodsprængte øjne, Åndedrætsbesvær, Hiven efter vejret, Kløe i huden, Udslæt.
Mere sjældne symptomer:
Livstruende symptomer såsom indre blødninger, organskade, kræft eller hjerneskade. Ifølge Sundhedslex.dk skal der dog ofte indåndes større mængder af mykotoksiner, for at disse symptomer kan forekomme, men nogle arter af skimmelsvampe kan udskille så gifte stoffer, at selv mindre mængder kan være fatale.
Eksterne links:
Fødevarestyrelsens leksikon: Mykotoksiner
Politiken – Fødevareekspert advarer: Hvis der er grøn pels på maden, skal det hele smides ud
