Dette er en faktaartikel om blodtryk, hvor du kan blive meget klogere på hvad et blodtryk er og hvad det betyder for dig.
Et blodtryk er målet for hvor hurtigt ens hjerte pumper blodet rundt i kroppen.
Blodtrykket bliver målt af pulsårerne, som er de årer blodet bliver pumpet ud fra hjertet af, derfor er der det største tryk i pulsårerne.
Og her kan man
To typer af blodtryk
Trykket falder gennem blodkredsløbet og har det laveste tryk i venerne. Man skelner mellem to blodtryk, nemlig det systoliske og det diastoliske blodtryk.
Det systoliske blodtryk er når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen, her sker det højeste tryk i pulsårerne og er derfor det højeste af de to tal man får målt.
Det diastoliske blodtryk er i hjertets afslapnings fase. Her udvider det sig og suger blod ind. Det er derfor her det laveste tal.
Pulsårevæggens elasticitet forhindre dog blodtrykket til at falde til nul.
Blodtrykket stiger og falder
Blodtrykket i kroppen varierer gennem et døgn. Ens blodtryk bliver højere jo hurtigere hjertet pumper, og på samme måde lavere jo langsommere det pumper.
Det vil sige at når man er bliver anstrengt med fysisk eller psykiskaktivitet, ophidsning, nervøsitet eller kuldepåvirkning pumper hjertet hurtigere og giver derfor kroppen et højere tryk, hvor når man slapper af falder blodtrykket.
Blodtrykket er allermindst når man sover. Normalt når man bliver målt på blodtrykket skal man derfor måles efter man har hvilet i 5-10 minutter.
Sådan måles blodtrykket
Man måler normalt blodtrykket med et kviksølvmanometer i en enhed der hedder millimeter kviksølv (mmHg).
Her får man som sagt angivet to tal, eksempelvis 120/80, disse tal er de mest normale, det højeste tal er det systoliske blodtryk og det laveste tal er det diastoliske.
Blodtrykket kan blive målt på nogle forskellige måder alt efter hvad det skal bruges til, normalt måler man det dog ved at man sidder afslappet på en stol med én arm liggende på bordet hvor en blodtryksmanchet da bliver placeret på højre overarm.
Manchetten har en oppustelig ballon inde i sig som hænger sammen med trykmåleren.
Den pumpes op til en højere trykværdi end det forventede blodtryk, her klemmes pulsåren fuldstændigt.
Derefter lukkes luften langsomt ud hvor lægen, med et stetoskop i albuebøjningen, hører hvornår pulsen kommer igen og aflæser her trykket på en måler.
Blodtrykket kan stige når man bliver ældre ved at pulsårerne bliver stivere. Livsstil og nervøsitet kan også påvirke blodtrykket, det er dog ikke altid farligt.
