Ørevoks – det kan måske lyde lidt ulækkert at tale om, men det er faktisk noget, der er ret vigtigt. For inden du går helt i panik og henter en vatpind, så bør du kende svaret på hvorfor vi får ørevoks. Nogle har meget ørevoks og kan få en “ørevoks prop” – andre har ikke så meget. Men som alt andet kroppen producerer og udskiller, så har ørevoks en vigtig funktion.
Dette er en artikel der behandler spørgsmålet: Hvad er ørevoks og hvorfor får vi det – samt hvad gør man, hvis man får en ørevoks prop? Vi håber artiklen er nyttig for dig, og du er meget velkommen til i bunden af artiklen at give den en vurdering på en skala fra 1-5, så andre brugere også kan se, om det er relevant indhold. Skriv også gerne din kommentar til emnet i kommentarfeltet. På forhånd tak og god læselyst.
Vi kan alle sammen blive enige om at ørevoks er lidt klamt og at man helst vil fjerne det. Men selvom den klæbrige konsistens ikke er så lækkert at se på, så holder den vores ører sunde og raske. Er du en af dem, som kaster sig over vatpinde efter hvert bad for at rense dine ører, så bør du måske ændre denne vane.
Ørevoksens vigtige funktion
Cerumen, som den voks du har i dit øre hedder på lægesprog, er en klæberig masse som består af døde celler og materialer fra kirtler i øregangen.
Nogle personer har mere cerumen end andre – men uanset mængden, så har ørevoks gode funktioner, når det kommer til vores helbred.
Voksen smører øregangen således at den ikke bliver tør eller irriteret. Desuden dræber den bakterier og beskytter øret mod infektioner.
Voksens klistrede substans opfanger støv og andre små partiker inden de når langt i øregangen. Desuden har ørevoks en ret væsentligt betydning for ørets funktionsdygtighed og der er ingen grund til, at vi renser vores ører, da de er selvrensende.
Må man rense ører med vatpinde?
Selvom det kan være fristende at rense ører med vatpinde, så bør du holde dig væk fra vatpinde da det ikke er sundt for dine øre.
Som nævnt er ører selvrensende, og voksen kommer som regel ud af ørene som små flager. Det eneste du egentlig skal gøre er, at tørre voksen væk udenfor øregangen, og ikke inden i øregangen.
Det er ikke ualmindeligt at produktionen af ørevoks stiger, og dette skyldes blandt andet at man renser ører med vatpind for at komme af med den overskydende voks.
Vidste du at: Ører selvrensende, og ørevoksen kommer som regel ud af ørene som små flager – derfor er det som regel ikke nødvendigt at fjerne ørevoks inde i øregangene
Ved at bruge en vatpind så skubber du voksen sammen i en klump – en såkaldt “ørevoks prop”, som lukker øregangen. Det kan være med til at skabe infektioner i øret. I værste fald – hvis man renser for meget – kan det også medføre større konsekvenser som for eksempel punktering af trommehinden.
I tilfældet af at du oplever for meget voks i øret, kan det være med til at blokere øregangen samt give symptomer som en fornemmelse af at en prop i øret – en ørevoks prop. Det kan også give ubehag og kløe i øret eller endda svimmelhed.
Vatpinden skal du under ingen omstændigheder bruge, men du kan altid prøve at dryppe nogle dråber af madolie i øret for at opbløde klumpen eller du kan kontakte din læge, der kan rense dit øre for dig.