Kolesterol er et fedtstof man kan finde i alle kroppens celler, og som er nødvendig for at kroppen kan fungere. Men for meget kolesterol er skadeligt.
Vi laver selv kolesterol, men vi får også en del igennem kosten. Derfor er det vigtigt, at man tænker over, hvad man spiser, hvis ikke man vil have forhøjet kolesterol.
For meget fedtstof i blodet kan nemlig føre til åreforsnævring og blodpropper.
Hvad bruges kolesterol til?
Kolesterol er et fedtstof, der dels indtages gennem kosten og dels dannes i leveren.
Mange af kroppens funktioner har brug for fedstoffet. Det er blandt andet nødvendigt for at danne membraner rundt om vores celler, men også for dannelse af kønshormoner, D-vitamin og galdesyrer.
Vi kan derfor ikke undvære fedstoffet, men vi kan heller ikke tåle for meget af det. Balancen mellem de forskellige typer af kolesterol må heller ikke blive forstyret.
Bliver transporteret rundt i kroppen
Kolesterol transporteres rundt i kroppen i forskellige former: LDL-kolesterol (gavnligt) og HDL-kolesterol (skadeligt). Det er formen på kolesterolet, der bestemmer om det er skadeligt eller gavnligt.
For at kolesterolet skal kunne bevæge sig rundt i kroppen, har det en skal af proteiner rundt om sig. Proteinerne er lidt ligesom en bil for kolesterolet, hvor selve “bilen” er lavet af lipoproteiner.
Der findes flere typer af lipoproteiner, og det er disse proteiner, der bestemmer om kolesterolet er skadeligt eller ej.
Hvilke typer findes der?
VLDL-kolesterol (very low density lipoprotein): Det består egentlig kun af kolesterolet og triglycerider. Sidstnævnte er almindeligt fedt.
LDL-kolesterol (low density lipoprotein): Det dannes fra VLDL-kolesterolet, når fedtet spaltes fra. Det er derfor denne type er farlig. Det fraspaltet fedt kan nemlig sætte sig på indersiden af blodkarrene som en fedtaflejring og forsnævre blodkarrene. Hvis et blodkar er for snævert, kan det betyde, at ens organer ikke får nok ilt.
HDL-kolesterol (high density lipoprotein): Her bliver kolesterolet transporteret fra blodkarrene og tilbage til leveren. HDL-kolesterolet er altså med til at sænke indholdet af kolesterol i blodkar, hvis der er et problem.
Derfor skal man have så meget af det som muligt i blodet.
Hvor meget må man have i blodet?
Man bør som udgangspunkt ikke have mere end 5,0 mmol/l kolesterol i blodet, men det er især LDL-kolesterolet man skal holde øje med.
Kommer det totale kolesteroltal over 5,0 mmol/l har nogle brug for behandling.
Man kan ikke selv mærke om man har for højt kolesterolindhold i blodet. Derfor er det vigtigt at få det målt.
Ens kolesteroltal kan måles i en blodprøve. Her vil du typisk få dit totalekolesteroltal, som både er LDL- og HDL-kolesterol.
Kost råd til forebyggelse
Hvis ens kolesteroltal er for højt, kan man gøre meget selv ved at spise på en bestemt måde. Det samme gælder, hvis man gerne vil forebygge.
Det første er at undgå at spise mættet fedt, og i stedet spise umættet fedt, da sidstnævnte er gavnligt.
Mættet fedt kommer typisk fra dyreriget, for eksempel kød, pålæg, bacon, fløde, smør og ost. Umættet fedt fås derimod fra planteriget.
Olier, nødder, oliven, bananer og avokado er gode eksempler. Man kan også stege i rapsolie eller olivenolie i stedet for stegemargarine og smør.
Fisk er undtagelsen fra reglen, omkring at holde sig fra dyreriget, da fisk indeholder sunde umættede fedtstoffer.
Har man problemer med kolesteroltallet gælder det derfor om at spise mindst 300 gram fed fisk om ugen.
Kæmper man med et for højt kolesteroltal er det også en god idé at holde sig fra søde sager, og spise grønt og fuldkorn, i stedet for hvidt brød.
Frugt og grønt er særligt godt, da det beskytter hjerte og blodkar og forebygger dermed.
Kilde: Hjerteforeningen
