Alt Om Sundhed: Forside » Sygdomme » Hvad er sved og hvorfor sveder nogle mere end andre?
Hvad er sved og hvorfor er der nogle mennesker der sveder mere end andre?
Hvad er sved og hvorfor er der nogle mennesker der sveder mere end andre?

Hvad er sved og hvorfor sveder nogle mere end andre?

Alle mennesker bliver påvirket af stimuli, som får dem til at svede. Men hvad er sved helt præcist, og hvorfor er der nogle mennesker der sveder mere end andre?

Hvad er sved?

Der findes 2-4 millioner svedkirtler på menneskekroppen, som er delt op i to typer.

Størstedelen af dem kaldes ekkrine kirtler, og findes blandt andet på fodsålerne, håndfladerne, i ansigtet og i armhulerne. De ekkrine kirtler stimuleres af varme og stress, og udskiller en klar og lugtfri væske.

Den anden type svedkirtler kaldes apocrine kirtler, og disse findes i armhulerne og omkring kønsdelene. Disse kirtler stimuleres hormonelt via det mandlige kønshormon androgen, og udskille en lidt tykkere klar væske, som skaber vores kropsduft når den kommer i kontakt med hudens bakterier.

Både de ekkrine og apocrine kirtler stimuleres af nervernes påvirkning af forskellige stimuli, som for eksempel kan være:

• Hormonelle forstyrrelser
• Fysisk aktivitet
• Følelser
• At kroppen er for varm
• Stress
• Dårlig kondi

Da kroppen hver dag påvirkes af disse stimuli, mister vi cirka 0,5 liter væske gennem sved og fordampning gennem huden hvert døgn.

Sved som en lidelse

I Danmark er 0,6-2,8 procent af befolkningen ramt af lidelsen primær hyperhidrose, hvilket er en arvelig, overproduktion af sved uden en bagvedliggende årsag. Lidelsen er ikke farlig, men kan dog have en negativ effekt på personens livskvalitet.

En person som lider af primær hyperhidrose, har hverken flere eller færre svedkirtler på kroppen end andre mennesker. Grunden til den overdrevne produktion af sved skyldes, at disse personers nervesignaler er mere sensible, og derfor reagerer de kraftigere på for eksempel varme, smerte, stress m.m.

Opstår der overproduktion af sved på grund af en bagvedliggende sygdom som for eksempel øget stofskifte, kaldes lidelsen for sekundær hyperhidrose.

Der findes forskellige behandlinger for hyperhidrose i form af aluminiumklorid deo roll-on, tabletbehandling, behandling med mikrobølge energi og injektioner med botulinumtoksin. Alle behandlinger skal foretages i samråd med egen læge.

Kilder: Svedklinikken.dk, Wikipedia og Netdoktor.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *